Hedgefond-kongen bag konkurstruede varehuse: Er han skurk eller bare stædig?

Eddie Lampert har i årevis stædigt holdt på, at han var i færd med at redde Sears, den ikoniske amerikanske kæde af varehuse, der nu er gået i betalingsstandsning. Hans kritikere siger, at han har rippet Sears for værdier.

Den amerikanske hedgefondkonge Edward Lampert taler her på en nyhedskonference i New York i november 2004, efter at han havde fusioneret detailkæderne Kmart og Sears, der allerede da var stærkt skrantende. »Det har aldrig generet mig at være kontrær og tænke selvstændigt. Jeg vidste, at det ville blive svært uanset hvad. Men jeg prøvede at gribe muligheden,« sagde han efter betalingsstandsningen, der kan sætte et punktum for Sears' 125 år gamle varehuskæde. PETER MORGAN/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var engang en gylden knægt på Wall Street. Da han var 25, startede han sin egen hedgefond. Møjsommeligt opstøvede han aktier i undervurderede selskaber og beholdt dem længere end de fleste investorer.

Da han var 43, var han tredobbelt milliardær i dollar. »Den næste Warren Buffett« skrev BusinessWeek – dog efterfulgt af et spørgsmålstegn.