Har topchefer forstand på vækst?

Danske topchefer er travle praktikere med begrænset indsigt i komplekse samfundsforhold. Men de personificerer et respektindgydende ansvar, som kan give tænketanken af erhvervsbosser offentlig rygvind.

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Regeringen etablerede mandag en 13 mands tænketank, Fremtidens Vækst, som helt overvejende består af topchefer fra erhvervslivet. Tænketanken skal om et år forklare, hvordan Danmark undgår at blive støvsuget for arbejdskraft og virksomheder, der flytter til især Østeuropa og Asien. Nok så meget skal den svare på, hvad Danmark og danskerne skal leve af, hvis udflytningen af industri- og servicejob fortsætter.

Man kan spørge: Hvad forstand har danske topchefer overhovedet på det?

Hvorfor ikke overlade opgaven til erhvervsorganisationer og topembedsmænd, hvis levebrød er at forstå de uendeligt komplekse sammenhænge, der skaber en dynamisk økonomi, sikrer et effektivt uddannelsessystem og fremskaffer skattekroner til at fastholde et anstændigt velfærdssystem?

En topchef sagde engang til mig, at hans kolleger helt typisk ikke har mere holistisk samfundsforståelse end et middelmådigt folketingsmedlem. Og hvorfor egentlig? De bruger jo 50-70 timer ugentligt på at passe biksen.

Når regeringens model alligevel er fornuftig, skyldes det, at den individuelle topleder har en massiv gennemslagskraft i den offentlige debat. Det vækker respekt at se tænketanken befolket af bl.a. Anders Knutsen, Alf Duch-Pedersen, Lars Rebien Sørensen, Erik Rylberg, Hans-Ole Jochumsen og Jens Moberg. Flere er øverste chef for tusinder af ansatte. De bærer ansvar for ubønhørligt at øge markedspositioner på et stadig mere globaliseret marked.DET SKAL DANMARK GØRE: I virkelighedens verden ved vi, at disse mennesker ikke får tid til mange tænketankmøder. Vi ved også, at deres konsum af læsestof har klare begrænsninger. Succeskriteriet for tænketanken bliver derfor evnen til med afsæt i praktiske erhvervserfaringer og i enighed at kommunikere kontante budskaber til politikere og befolkning.

Hvad bør erhvervslederne så som minimum kommunikere foråret 2005: Folkeskolen skal gøres til en folkesag. Intet barn må forlade skolen uden at være en dygtig læser, en fornuftig skriver, have en solid talforståelse, kunne arbejde selvstændigt med IT, herunder tilegne sig ny viden via nettet og kunne aflevere færdige multimedie-projekter i alle fag. Enhver forælder og lærer har et ultimativt ansvar for, at det lykkes.

En konstant stigende del af en ungdomsårgang skal afslutte en videregående og jobkvalificerende uddannelse. Samtidig skal andelen af kommercielt og naturvidenskabeligt uddannede vokse år for år.

Målet om en tre procents BNP-andel til forskning pr. 2010 skal gennemføres. En vækst- og jobstrategi for det danske samfund kan kun baseres på videnintensive virksomheder og videnintensive produkter.

Højeste marginalskat skal sænkes massivt. Sandsynligvis helt ned til 45 procent. Allerede i dag lider store danske virksomheder under, at man ikke kan tiltrække topledere og forskere på mangeårig basis. Over tid vil skatteflugten af kloge hoveder og virksomheder øges, hvis marginalskatten ikke sænkes.

Globaliseringens gennemslag i Danmark skal op i tempo. Engelsk skal gøres til et parallelsprog. I hvert fald i virksomhederne. Danskerne skal til marven blive internationale.

Det er kun få overskrifter. Men det bliver afgørende, at topcheferne i tænketanken enkelt og enigt masserer den offentlige debat og det politiske system med kontante og klare, praktiske anbefalinger. Anbefalingerne skal vel at mærke gå hak med overskrifterne fra den anden tænketank - Velfærdskommissionen - som interesserer sig for, hvad fremtidens velfærdssamfund overhovedet har råd til.

Vi så, hvordan kvartetten Jørgen Lindegaard, Waldemar Schmidt, Lars Nørby Johansen og Mads Øvlisen med stor kraft påvirkede debatten om god virksomhedskik. Med lidt held kan den nye tænketank af topchefer gøre det samme med sit opråb om fremtidig vækst og beskæftigelse.

Peter Kjærgaard er erhvervsredaktør på Berlingske Tidende