Har du sommerhus? Se her, hvilke kommuner der bliver hårdest ramt af nye skærpede regler

Erhvervsstyrelsen er kommet med et forslag til strammere regler for udlejning af sommerhuse. En ny opgørelse viser, hvordan de enkelte kommuner kan blive ramt.

Erhvervsstyrelsen lægger i et forslag til en ny vejledning op til strammere regler for udlejning af sommerhuse. Det vil ramme en lang række kommuner over hele landet. John Randeris/Ritzau Scanpix

Nye og strammere regler for udlejning af sommerhuse kan være på vej. Det vil ramme næsten 6.500 sommerhuse over hele landet. Det samlede antal overnatninger, som både er danske og udenlandske, i de sommerhuse er på lige over 8,6 mio. om året.

Det viser et estimat, som Feriehusudlejernes Brancheforening har foretaget, om udlejning af sommerhuse, der i dag enten udlejes i over 35 uger om året, er på over 150 kvadratmeter eller udlejes af personer, der udlejer to sommerhuse.