Kina er rig på værdifulde mineraler.
Denne position bruger landet nu til at meddele et straksforbud mod eksport af udvalgte mineraler til USA.
Det drejer sig om stoffer som metallerne gallium, germanium og det metallignende stof antimon, som alle anvendes i elektronik. Eksporten af disse stoffer vil straks blive stoppet, fordi de kan bruges både til militære og civile formål, meddeler styret i Beijing.
Det skriver en række medier, herunder Reuters og The New York Times.
»I princippet er eksport af gallium, germanium, antimon og superhårde materialer til USA ikke tilladt,« skriver ministeriet ifølge nyhedsbureauet.
Gallium og germanium bruges i halvledere, som bruges i smartphones, biler og mange andre elektroniske produkter. Under coronapandemien medførte manglende forsyninger af halvledere store flaskehalse og prisstigninger i bilindustrien.
Germanium bruges i infrarød teknologi, fiberoptiske kabler og solceller. Antimon bruges i våbenammunition. Ministeriet lægger også op til at øge restriktioner på grafit, som bruges som komponent i elbilbatterier, skriver Reuters.
Modsvar til USA
Med tiltaget optrappes konflikten mellem USA og Kina yderligere, efter Biden-administrationen mandag satte yderligere restriktioner på kinesernes adgang til avanceret amerikansk teknologi.
Her udvidede det amerikanske handelsministerium listen over kinesisk ejede teknologivirksomheder, der er underlagt eksportkontrol, med 140 virksomheder. Det betyder altså, at amerikanske virksomheder får svært ved at gøre forretninger med de pågældende virksomheder.
De seneste amerikanske restriktioner drejer sig eksempelvis om eksport af hukommelseschips med høj båndbredde, som kan anvendes til eksempelvis kunstig intelligens. Formålet er at forringe Kinas mulighed for at bruge teknologier, som udgør »en risiko for vores nationale sikkerhed«, sagde USAs handelsminister, Gina Raimondo, mandag ifølge AP.
Kinas handelsministerium protesterede ifølge nyhedsbureauet og meddelte, at det ville handle for at beskytte sine »rettigheder og interesser« og kaldte det »en typisk handling, som skyldes økonomisk tvang« og en »ikkemarkedspraksis«.
Udviklingen er blot seneste skud på stammen i den længerevarende handelskrig mellem de to lande.
I maj i år besluttede Biden at øge tolden på kinesiske elbiler fra 25 procent til 100 procent sammen med en række andre restriktive tiltag på eksempelvis batteridele. I november varslede Donald Trump, at han vil øge toldsatsen på alle varer fra Kina med ti procentpoint.
Det amerikanske handelsministerium støttede sig i september til økonomiske analyser, som viser, at USA kun i ringe grad bliver påvirket økonomisk af de amerikanske tiltag.
