Han stod bag »Oh, Oh, Oh, Ozempic«-sangen – nu står David Moore med ansvaret for at finde afløseren for Novo Nordisks vidundermedicin

David Moore indtager trods blot sammenlagt tre år i Novo Nordisk en central position i selskabet. Den 50-årige koncerndirektør med ansvar for forretningsudvikling står nemlig i spidsen for at sikre, at Novo Nordisk kan fortsatte sin vækst, også den dag superlægemidlerne Ozempic og Wegovy løber af patent.

Novo Nordisks koncerndirektør med ansvar for forretningsudvikling hedder David Moore. Han har kun været ansat i virksomheden i sammenlagt tre år, men har allerede sat et stort aftryk. Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis man skal pege på én person, der har ansvaret for, at Novo Nordisks diabetesmedicin er blevet et popkulturfænomen på linje med Viagra og Botox, så peger pilen på David Moore.

Den 50-årige amerikaner med en fortid i big pharma, biotek og private equity stod nemlig i spidsen for Novo Nordisks lancering af Ozempic, som i dag er verdens bedst sælgende diabetesmedicin, i USA tilbage i 2018.