Han nåede til tops i drabeligt skydespil uden at affyre et eneste skud – sådan gjorde han det

I Storbritannien har en anonym gamer sprængt rammerne for det, man troede var muligt. »Call of Duty«s sjæl er våben, granater og drab, men på ganske alternativ vis er »That Friendly Guy« nået til tops.

Hvad end du selv er til skydespil eller ej, har du formentlig hørt om »Call of Duty«.

Udvikleren Bizzard Activisions spilfranchise har mere end 19 år på bagen, og det seneste skud på stammen, »Call of Duty: Modern Warfare II«, ramte butikkerne i slutningen af oktober.