Han har humor til salg

Bruun Rasmussens auktionshus i København dannede lørdag d. 30 oktober 1999 rammen om en begivenhed, der kom på

forsiderne af aviserne den følgende søndag. Førsteudgaven af Bornholms Sporvognstrafik''s årsberetning fra

1976 blev solgt ved hammerslag til 100.000 kroner. Forhåndsvurderingen var på 1500 kroner. Stilheden bredte sig blandt

de tilhørende, mens budene rullede ind, og auktionarius måtte lige se nærmere på det gule hæfte, da budene

nåede op over 40.000 kroner.



Men det, som hverken Bruun Rasmussen eller mange af de tilhørende vidste, var, at

det var endnu et af Erik Dahls påfund. Han skabte i 1976 firmaet Bornholms Sporvognstrafik B/S, som hverken har noget med trafik

eller Bornholm at gøre. Og B/S står for bedre selskab. I dag er han 65 år og 1000 virksomheder er optegnet i det,

som Erik Dahl selv kalder, den mest læseværdige telefonbog i Danmark. Enkle annoncer med kontaktoplysninger er optegnet

på den ene side, mens humoristiske brevvekslinger mellem Erik Dahl, og virksomhederne er trykt på bagsiden. Virksomhederne

betaler 1000 kroner for at være med i telefonbogen, og alle får tildelt titlen "formand". Den lørdag

i oktober for fem år siden, havde han også fået formændene for Bornholms Sporvognstrafik til at møde

op i Bruun Rasmussens auktionshus for at overbyde hinanden. Det er blot en af mange såkaldte pratical jokes, som Erik Dahl har

arrangeret gennem sit liv.

Humor hele livet

Når han husker tilbage har humor altid været en rød tråd

i hans liv - både da han var i lære som murer, og da han senere åbnede en restauration i Sandkaas på Bornholm.



-

Det er mit talent. Det er noget, jeg har haft i mig siden barn - at lave grin med tingene, fortæller "bagmanden" for

Bornholms Traffikselskab B/S, Erik Dahl. Han beskriver, at han som barn var lidt bagefter udviklingsmæssigt i forhold til skolekammeraterne,

og det fik ham til at trække sig ind i sig selv.



- Mens jeg isolerede mig -voksede ideerne i mit hoved, og jeg fandt ud

at, at jeg kunne få folk til at grine, siger han.



Når Erik Dahl fortæller historierne om de begivenheder og

påfund, han har været ophavsmand til, er det med en stort opslåede latter, at han forklarer. Og de mange breve fra

virksomhederne fortæller sin egen historie om direktører, der har hevet tid ud af kalenderen for at skrive breve, der

i sin essens er fjollede. Men hans virke har også en mere alvorlig funktion.



- Vi laver et løft i en tung og travl

hverdag for virksomhedsejerne, forklarer Erik Dahl. Og ser man videoklip fra de tilbagevendende generalforsamlinger og arrangementer,

er der ingen tvivl om at direktørerne morer sig. Latteren vælter ud gennem fjernsynet.



Det var i 1976, at han besluttede

at forsøge at leve af sine humoristiske påfund. Desværre lukkede banken på Bornholm kassen i tre år

senere, og der skulle gå otte år før selskabet genopstod.

Lukkede første gang- Jeg væltede,

da banken satte mig på gaden. Jeg var så meget kørt i sænk, og jeg orkede ikke andet end at arbejde, fortæller

Erik Dahl om de ni år, hvor "sporvognen" stod stille, og han arbejdede som murer og tømrer. Men i 1988 fik

firmaet liv igen. Han kontaktede de gamle kunder, og i dag har han levet i 18 år af at sælge humor. Der er ingen gæld

- heller ikke i huset, der har have ned til en af Silkeborgsøerne. Indtil videre er der heller ingen planer om at gå

på pension.



- Så længe dén her fungerer, siger han og demonstrer med venstre pegefinger, at han mener

hovedet.



- Så bliver jeg ved.