Han er søn af Milliardærklubben – nu opbygger han cocktail-imperium i Asien

Det danske handelskammer i Kina har kåret Alexander Petersen som »Entrepreneur of the Year 2020« som medstifter og CEO i Laiba Beverages, som netop er værdisat til over 100 mio. kroner.

Alexander Petersen i Shanghai: »Det er en uendelighed af muligheder og et enormt spænende sted at være entreprenør.« PR-foto Pr-foto

Med noget så eksotisk som en kinesisk MBA i bagagen har 29-årige Alexander Petersen sammen med to partnere og en klat penge fra farmand gennem de forløbne tre-fire år skabt en virksomhed i Kina på en idé om færdigmiksede cocktails.

Lyder det som noget, teenagere efterspørger? Det er det ikke. Virksomheden hedder Laiba Beverages, satser på luksusmarkedet, og kunderne er bl.a. de store internationale hoteller i Shanghai som Four Seasons, Ritz-Carlton, Hyatt og Shangri-La samt internationale fly- og cruiseselskaber.