Han er motorsportens godfather

Bernie Ecclestone har i næsten 40 år regeret Formel 1-sporten og overlevet utallige kontroverser og magtkampe. En tysk retssag om bestikkelse kan vælte den snart 84-årige Formel 1-konge.

Bernie Ecclestone har i næsten 40 år regeret Formel 1-sporten og overlevet utallige kontroverser og magtkampe. En tysk retssag om bestikkelse kan vælte den snart 84-årige Formel 1-konge. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bernie Ecclestone er en overlever.

Og Formel 1-sportens dominerende skikkelse får brug for overlevelsesevnerne, når han de kommende uger sætter sig på anklagebænken i en retssal i München med fremmøde to gange om ugen. Fra 24. april og frem til september vil domstolen søge at kaste lys over de mudrede forhold i den milliardforretning, som F 1 især med Ecclestones mellemkomst har udviklet sig til.

Helt centralt er spørgsmålet, om Ecclestone i 2005-2006 bestak en tysk bankmand i forbindelse med salget af banken BayernLBs betydelige andel i Formel 1 til kapitalfonden CVC. Ecclestone hævder, at et millionbeløb betalt til Gerhard Gribkowsky som »konsulent« reelt var udslag af privat afpresning, da denne truede med at anmelde Ecclestone for skattetænkning.

Anklagemyndigheden mener derimod at kunne bevise, at Ecclestone var bange for at miste sit greb om F 1-sporten, hvis ikke handlen gik til CVC, der havde lovet at beholde ham som hovedskikkelse i den toptunede motorsport, som har været Ecclestones kongerige i snart 40 år.

Samme Gribkowsky blev i 2012 idømt otte års fængsel for korruption, hvorimod en britisk udløber af sagen endte med at frikende Ecclestone. Dog med den hage, at dommeren betegnede ham som »utroværdig og usandfærdig«.

Bernie Ecclestones navn er uløseligt forbundet med Formel 1. Men med retssagerne – og en tredje i USA – vokser spekulationen om et Formel 1 uden Ecclestone. Og med mere gennemsigtige og ordnede ejerforhold. Især efter at CVCs formand, David McKenzie, har udtalt, at Ecclestone ikke med en dom kan blive som direktør for selskabet Delta Topco, der har de kommercielle rettigheder til F 1. Ecclestone selv ejer i dag kun lidt over fem pct. af aktierne.

Hans indflydelse gennem årene bunder netop i, at han meget tidligt så mulighederne i salg af TV-rettigheder for både at udvikle sporten og tjene penge. Disse rettigheder har han til dato bevaret kontrollen over via skiftende selskaber, og gennem utallige magtkampe.

Det har gjort ham selv og andre særdeles velhavende. Mens andre igen føler sig snydt. Selv om de globale indtægter for F 1 nærmer sig 1,5 mia. dollar om året, døjer flere F 1-hold med økonomiske problemer.  

Tidlig oplæring i handel og vandel

Evnen til at tjene penge og dreje enhver handel til egen favør lærte Bernie Ecclestone tidligt. Opvæksten var streng, og penge havde familien ingen af – faderen var oprindelig fisker, før familien rykkede til Dartford i Sydøstlondon i håb om mere stabile forhold. Følelser var ikke noget, man snakkede om, og penge ikke noget, man klattede væk, især ikke på festligheder af nogen art. Den dag i dag siges Ecclestone at fortrække, når der bydes til fest. Og at være karrig med sine penge, trods formuen.

»Jeg ville tjene mine penge selv. Jeg vidste, at de (familien, red.) alligevel ingen havde. Hvis jeg ville købe noget, asede og masede jeg, indtil jeg fik det. Jeg var en selvstændig satan,« har han selv udtalt i en dybdeborende biografi skrevet af Tom Bower, der udkom i 2011.

Fra barnsben brugte han hver sommer på at samle kartofler, og hver morgen havde han to avisruter. På vej i skole købte han for en del af pengene bagværk, som han solgte videre til skolekammeraterne – selvfølgelig med avance. I det hårde liv i skolegården lærte han ud over salgs- og forhandlingskunst også hurtigt at betale de større drenge for at beskytte sig mod tæv – Ecclestones voksenhøjde er 1,59 meter.

I fritiden rodede han med mekanik, og efter at være gået ud af skolen som 16-årig begyndte han ved siden af et job på det lokale gasværk at handle med reservedele og motorcykler, og fra godt 20-års alderen også med brugte biler – en i efterkrigstidens London benhård og noget tvivlsom branche.

Vejen til racersport gik via egne forsøg som racerkører, før han efter flere ulykker ræsonnerede, at han nok var bedre til business. Han blev manager for flere racerkørere, før han selv endte som teamejer – via penge tjent på sideløbende ejendomshandel og måske også lidt suspekt låneforretning.

Det var herfra, at han gradvist tog springet op i Formel 1-sportens top – ved at forhandle sig til at få overdraget administrationen af TV-rettigheder og andre kommercielle rettigheder, der altså siden har udgjort hans magtgrundlag.

Bernie Ecclestones facon og metoder har skabt fjender såvel som venner, og han ynder at kultivere et image som en hård banan. Tilsat en tilsvarende skarp sans for humor.

Da han og kæresten Fabiana Flosi – nu hustru nummer tre – i 2010 blev holdt op på åben gade og voldeligt frarøvet værdigenstande for omkring 200.000 pund, inklusive et ur til 11.000 pund, forpassede han ikke muligheden for at vende situationen til egen fordel. Et billede af hans forslåede ansigt dukkede hurtigt op i en reklamekampagne for urproducenten med følgende tekst:

»Se, hvad nogle mennesker vil gøre for et Hublot-ur.«