Hæv ratepension i utide - og tjen store penge

Der kan være gode penge at tjene ved at udnytte reglerne om indskud og ophævelse af ratepensioner. Dog mest på lang sigt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En lidt overset fidus vinder frem med stor hast i Danmark blandt velstillede familier.

Den går ud på, at man uden videre kan hæve sin ratepension i utide, og derved tjene store penge og slippe billigt i skat.

Indskud på ratepensioner kan trækkes fra i topskatten og kan dermed have en skattemæssig værdi på op til 60 procent, hvis man tjener mere end 318.700 kroner om året, er medlem af folkekirken og bor i en kommune, som ikke har landets laveste skatteprocenter. Det betyder, at man kun selv skal betale fire kroner for hver tikrone, man indbetaler. Resten sparer man i skat.

Alle kan indløse pengene igen ved at betale samme 60 procent i skat. Derved går skattefradraget ved indskud lige op med den afgift, der skal betales når ratepensionen hæves i utide.

Den store fordel er så, at man inde i pensionen »kun« skal betale 15 procent i skat af afkastet.

Sparer man derimod op for frie midler og uden for en pensionsordning, skal afkast af investering i aktier beskattes med 28 og 43 procent - alt efter hvor meget der er tale om.

Er der tale om andet afkast, eksempelvis renter fra obligationer eller andre ting, beskattes de med helt op til 60 procent, hvis man igen betaler topskat og har positiv kapitalindkomst.

Afkast fra aktier op til 44.300 kroner per ægtefælle beskattes med 28 procent, og for beløb over denne grænse er skatten på 43 procent.

Men disse 28, 43 eller måske endda 60 procent i skat kan man altså slippe helt for at betale, hvis man skyder penge ind på en ratepension, og hæver dem igen efter eksempelvis ét år.

Skattechef i Danske Bank, Marianne Bossen, medgiver at dette er en fordel.

»Det er ikke ret almindeligt, at folk tænker i disse baner. Men det er helt klart en lovlig og brugbar måde. Derfor behøver man heller ikke opfatte indskud på ratepensioner som noget, man er låst fast i til evig tid. Hvis man har lavet for store indbetalinger eller mangler penge, kan man altid hæve pengene igen mod at betale de 60 procent i afgift,« siger hun.

Sektionsleder Thune Søndergaard fra Nordea Bank siger, at den helt store fordel ved at hæve en ratepensionen i utide - mod betalingen af afgiften til 60 procent - er for folk, der betaler op til 60 procent i skat af deres afkast på frie midler.

»De kan slippe med at betale 15 procent ved at skyde pengene ind på en ratepension, og hæve den igen senere. Men det er så absolut ikke noget, vi opfordre folk til. Godt nok er det helt lovligt at benytte denne fremgangsmåde. Men formålet med reglerne er ikke, at man skal spekulere i dem. Så hvis mange begynder at gøre dette, risikerer reglerne at blive lavet om,« siger han.

Vicedirektør Klaus Nielsen fra Forstædernes Bank, mener derimod det er en model, som flere burde overveje.

»Det er en overvejelse værd. Det kan betyde, at man kommer til at betale mindre i skat af sit afkast end ellers. Det er fuldt lovligt, og alle regler er overholdt,« siger han.

Vil man hæve sin ratepension er det tilmed banken, som skal indbetale afgiften på 60 procent til det offentlige. Så man underretter bare banken og behøver ikke selv søge skattevæsenet eller andre om det.

Med til historien hører så også, at afkastet vokser år efter år med rentes-rente-effekten, hvorfor fidusen bliver bedre og bedre år efter år.

Der er dog den ulempe, at skatten på pensionsafkast på 15 procent skal betales hvert år. Sparer man op med frie midler, skal den langt højere skat af afkastet først betales, når man realiserer gevinster.

Men selv på kort sigt er der en gevinst at hente, og hvis man alligevel skal spare op i pensioner, kan man lige så godt gøre det gennem en ratepension og få det hele med.

Der er godt nok den grænse, at der maksimalt kan sættes 42.000 kr. ind på en ratepension årligt - per ægtefælle.

»Men hvis man foretager indbetalingen via sin arbejdsgiver, kan man betale hele sin årsløn ind på en ratepension,« siger Klaus Nielsen.