Hæder til bådeværft

Den verdensomspændende leverandør af maling til bl.a. skibe, International Yachtpaints, har udnævnt Tuco Yachts

Værft i Faaborg til officiel Paint Application Center med virksomhedens produkter.



Det få år gamle fynske værft,

der nu har godt 35 medarbejdere, fremstiller såvel egne sejlbådstyper som milliondyre luksusyachts til Peter Johansen Royal

Denship-virksomhed, og værftet har i årenes løb opnået stor ekspertise med produkterbe fra Yachtpaints. Virksomhedens

malere har desuden gennemgået en intensiv uddannelse hos en meget anerkendt tysk specialist i maling af sejlbåde.



-

På baggrund af de projekter, som Tuco Yacht Værft har gennemført, og vi har fulgt nøje, kan vi se, at et

samarbejde med Tuco Yacht Værft vil være en fordel for begge parter, siger Søren Schwennnesen fra International Yachtpaint/Herman

Gotthardt Danmark.



- Værftets projekter er alle blevet udført til de højeste standarder og med stor succes,

og der er ingen tvivl om, at malerarbejdet fra Tuco Yacht Værft ligger absolut i superligaen, også når det gælder

de særlige krav, der stilles til maling af superyachts i 80 fods klassen.



Direktør og medejer af Faaborg-værftet,

Jonas Pedersen, betegner det som en stor anerkendelse, at hans virksomhed som den første i Norden har opnået hæderen

fra den britisk ejede leverandør af maling.