Hårdt eller blødt? USAs rentecirkus sat i stå af valgkamp

Det er både interne uenigheder i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og USAs forestående præsidentvalg, der får banken til at nøle med en længe ventet rentestigning.

Federal Reserves formand Janet Yellen
Læs mere
Fold sammen

I disse dage er rentekomiteen i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, samlet i Washing­ton DC. Medlemmerne af komiteen med centralbankchef Janet Yellen i spidsen er blandt de mest magtfulde økonomer i verden – og så meget desto mere opsigtsvækkende er det, at de ti stemmeberettigede medlemmer er grundlæggende uenige om, hvilken retning amerikansk penge­politik skal tage.

Uenigheden blev bøjet i neon ved det seneste rentemøde i september, hvor tre medlemmer stemte for at hæve den amerikanske rente. De tre var i klart mindretal, så det skete ikke. Men det illustrerede, at økonomerne er splittede, og det er de med sikkerhed stadig, når de onsdag rejser sig fra de dybe, brune læderstole og afslutter denne måneds rentemøde.

Uenigheden fastlåser pengepolitikken, for medlemmerne af Fed, som centralbanken omtales, kan ikke blive enige om, hvorvidt renten skal fastholdes på det nuværende meget lave niveau på 0,5 procent, eller om de skal påbegynde arbejdet med gradvist at øge renten. Derfor vil Fed-medlemmerne fastholde renten på 0,5 procent i november, vurderer flere analytikere overfor Berlingske Business.

»De »hårde« medlemmer argumenterer for, at jobopsvinget nu har varet i seks år, og at økonomien nærmer sig kraftigt fuld beskæftigelse, så det derfor er på tide at stramme pengepolitikken yderligere for at undgå en overophedning af økonomien,« siger senioranalytiker Mikael Olai Milhøj, Danske Bank.

Bobler eller uhelede sår fra finanskrisen

De »hårde« medlemmer mener, at det øger risikoen for ustabilitet i form af bobler, hvis renten fastholdes på det nuværende niveau.

Omvendt argumenterer de »bløde« medlemmer for, at flere tegn peger i retning af, at såret fra finanskrisen endnu ikke er helet og at centralbanken fortsat ikke har nået sit mandat om en inflation på to procent, vurderer Mikael Olai Milhøj.

De tegn drejer sig bl.a. om, at ledigheden har ligget fladt, fordi der samtidig med beskæftigelsesfremgangen har været en stigende arbejdsstyrke. Det vidner om, at der er flere ledige ressourcer end tidligere forventet, påpeger Mikael Olai Milhøj og henviser til udsagn fra lokale Fed-chefer:

»De seneste taler tyder på, at de bløde medlemmer kan leve med en rentestigning i december, hvis antallet af rentestigninger fremover fortsat sker i et stille tempo.«

Det vil sikre, at inflationen bevæger sig op igen, påpeger han. Bliver rentestigningen en realitet til december, som de fleste analytikere forventer, lurer der allerede en ny kamp mellem Fed-medlemmerne lige om hjørnet, vurderer Mikael Olai Milhøj. Den kommer til at handle om, i hvilket tempo centralbanken skal hæve renten i de kommende år.

Nordea-chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen følger amerikansk pengepolitik tæt, og han er enig i, at en rentestigning er blevet udskudt af interne uenigheder i Fed.

Hånden på bremsen

Men der er en anden faktor, som får medlemmer til at nøle med en ny pengepolitik: Det amerikanske præsidentvalg. Rentemødet finder sted knap en uge inden præsidentvalget, og derfor er Johnny Bo Jakobsen overbevist om, at det får medlemmerne til at vente med en eventuel rentestigning til december.

»Medlemmerne vil ikke beskyldes for at blande sig i valgkampen med en renteforhøjelse,« siger han og tilføjer, at det især skal ses i lyset af usikkerheden om, hvordan markederne vil reagere, hvis Donald Trump vinder.

Johnny Bo Jakobsens analyse af præsidentvalgs rolle ved novembermødet i Fed, finder opbakning hos Mikael Olai Milhøj. For selv om Fed selv har været ude at sige, at der ikke tager hensyn til forestående valgafgørelser, når pengepolitikken bestemmes, mener også Mikael Olai Milhøj, at Fed hellere vil vente med at justere renten, til valget er overstået.

Den konklusion bliver understøttet af en udtalelse fra lederen af Fed Philadelphia, Patrick Harker, til den amerikanske avis, The Wall Street Journal.

Patrick Harker har netop lagt vægt på, at præsidentvalget får ham til at lægge hånden på bremsen i forbindelse med en hævelse af renten. Philadelphia-ledereren er eller sædvanligvis fortaler for netop at hæve renten.

»Valgafgørelsen vil have store politiske konsekvenser,« siger Patrick Harker. Derfor vil han gerne have afgørelsen i hænde før han træffer sin endelige beslutning om renten.

»Måske er det fornuftigt at vente med at hæve renten, indtil vi har afklaring på noget usikkerheden i forbindelse med præsidentvalget,« siger Patrick Harker.

Federal Reserve offentliggør rentemeldingen onsdag aften dansk tid.