Hårde domme i business følger politikeres stadigt hårdere retorik

Dommene om urent trav i erhvervslivet er blevet markant skærpet, senest i Amagerbanksagen. Det sker i kølvandet på politikernes stadigt mere kontante retorik og kritik af de mange sager, som er poppet op de senere år.

Jens Christian Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Efter flere nederlag var der endelig oprejsning til statens skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, ved domstolene.

Skal man tro den juridiske ekspertise, ramte Finansiel Stabilitet endelig plet, fordi oprydningsselskabet og dets advokater denne gang havde forberedt sig grundigt. Underforstået, at det hidtil ikke har været tilfældet.

Hvis det er rigtigt, må man sige, at det alvorligt trækker op til en undersøgelse af Finansiel Stabilitet selv på et tidspunkt. Om dette statsselskab fra første færd har adminstreret statens interesser til ug med kryds og slange.

Finansiel Stabilitet har haft sine sejre hist og her, eksempelvis i Capinordic Bank-sagen og EIK-bank sagen, hvor der er kradset penge hjem til statskassen. Men ser man overordnet på det juridiske opgør om ansvarsplaceringen efter finanskrisen, både det strafferetlige og det civilretlige, har der hidtil været en række nederlag og få sejre.

Hvis det skyldes dårlig, juridisk forberedelse, er det i så fald ikke bare skidt for statskassen, men også for retsfølelsen.

»Det er i så fald ikke bare skidt for statskassen, men også for retsfølelsen.«


Amagerbanken er imidlertid en af de helt store fisk, og en af de største banker, der måtte overtages af staten, da finansstormen rasede for ti år siden.

Finansiel Stabilitet har forsøgt sig med flere angreb i Amagerbanksagen. Først med en straffesag mod ledelsen, den blev afvist. Så med en erstatningssag på samlet 900 mio. kr., den blev tabt i byretten.

Derfor er dagens dom i landsretten med en erstatning på 225 mio. kr. plus renter og omkostninger selvfølgelig en vigtig sejr for Finansiel Stabilitet. Sagen i landsretten vedrørte alene det berømte og berygtede Østerfælled Torv-projekt, mens sagen i byretten handlede om flere engagementer.

Set udefra er det dog uhyre svært at forstå, at de to domstole kan komme frem til så forskellige afgørelser. Svært at forstå, om byretten overhovedet er kapabel til at dømme i de ofte komplicerede sager om økonomisk kriminalitet.

Og i øvrigt svært at forstå, at mens en mindre sag, Capinordic Bank-sagen, startede ved Landsretten og sluttede med en hård dom ved Højesteret, så er den noget større og mere komplicerede Amagerbanksag startet i byretten og nu – foreløbigt i hvert fald – sluttet ved Landsretten.

Skal Amagerbanksagen forfølges ved Højesteret kræver det en særlig tilladelse, og i så fald skal der være noget nyt og principielt i sagen.

Set med lægmands øjne kan man heller ikke lade være med at bemærke, at domstolene de senere år har dømt hårdere og hårdere. Juraen selv vil sige, at det er noget sludder, at der selvfølgelig altid bliver dømt efter lovens bogstav og efter den konkrete sag.

Det er dog tankevækkende, at de hårdere domme er faldet i takt med en markant hårdere retorik generelt fra politikerne på Christiansborg til sager om økonomisk kriminalitet. Signalet fra Christiansborg synes at være opfattet af domstolene.

Det kan betyde, at flere af de andre store sager, som duver i horisonten, eksempelvis Roskilde Bank, OW Bunker og senere Danske Bank, kan få andre udfald end forventet for blot få år siden.

Otte personer i Amagerbankens ledelse, herunder ikke mindst formanden igennem mange år, N.E. Nielsen, bliver nu gjort ansvarlig for og dømt til at betale erstatning af egen lomme i en størrelsesorden, som sjældent set i Danmark. Det kan godt gå hen og blive et langvarigt, hårdt og til tider personligt slagsmål, når privatformuerne er på spil.

Det er i øvrigt et kraftigt vink med en vognstang fra domstolene om, at bestyrelsesansvaret er mere virkeligt end nogensinde.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Signalet fra Christiansborg synes at være opfattet af domstolene.«