Håndværkeren koster dyrt

Priser: Det er dyrt at hyre en håndværker, mener både BYG og Forbrugerrådet. Det skyldes ikke fede fortjenester til mestrene, men høje indirekte omkostninger og højere løn.

Det er helt normalt, at under halvdelen af timeprisen for en håndværker går til håndværkeren selv. Stigende lønninger er blevet modsvaret af stigende administrative byrder og indirekte omkostninger, især på arbejdsmiljøområdet, forklarer cheføkonom Henrik Sørensen fra Byggeriets Arbejdsgivere (BYG).

»Det er ikke så simpelt at have lønmodtagere mere. Der er større direkte omkostninger til løn, større indirekte omkostninger, og større omkostninger til at administrere det. Og det æder en betydelig del af den mestertimepris, som mestrene tager fra forbrugerne. Vi kan da godt forstå, at folk syntes det er dyrt. Men det er jo ikke vores håndværkersmestre, der tjener pengene. Dem afleverer vi i stor udstrækning videre til det offentlige i form af at administrere de offentligt påførte afgifter, og til direkte bidrag til det offentlige,« siger Henrik Sørensen.

Han afviser, at de høje priser skyldes for store fortjenster hos mestrene. Tværtimod viser BYGs beregninger, at afkastet af håndværksvirksomheder kun er på seks til syv procent af den investerede kapital. Det er en forrentning, der ikke kan konkurrere med det øvrige erhvervslivs.

Fire timer for en

Ifølge Henrik Sørensen koster en håndværkstime typisk 230-300 kroner plus moms, afhængigt af hvor i landet man befinder sig. Som tidligere omtalt i Berlingske Tidende betyder de høje priser, at en almindelig lønmodtager skal arbejde op imod fire timer for at hyre en håndværker i én time.

Ifølge Rockwoolfondens Forskningsenhed er det en væsentlig del af forklaringen på, at langt over halvdelen af reparationer og ombygninger i private hjem nu udføres som gør-det-selv arbejde.

Hos Forbrugerrådet er konsulent Anders Hjorth Jensen enig i, at de fleste opfatter det som meget dyrt at hyre en håndværker. Men også han placerer ansvaret på systemet, snarere end på branchen selv.

»Konkurrencen tror jeg er så tilpas velfungerende, at det er vanskeligt at være ublu med priserne. Men det er gode tider for håndværkerne, og det må alt andet lige være negativt for forbrugerne,« siger Anders Hjorth Jensen.

Set over en længere tidshorisont er lønudviklingen dog afgørende for prisen på håndværk, siger Henrik Sørensen:

»Det har været medvirkende, at der gennem de sidste tyve år er sket ind indsnævring af lønspredningen. Håndværkerne er kommet højere op i hirakiet som lønmodtagere. Det gør selvfølgelig, at det er dyrere for folk at betale en håndværker ud af deres egen løn.«