Gucci-ejer har mere gang i salget af luksusvarer end ventet

Det franske luksusvareselskab Kering kom ud af fjerde kvartal med en omsætningsvækst, der var bedre end det ventede. Selskabets Gucci-mærke viser desuden tegn på, at udviklingen er ved at vende, efter at der er kommet ny chefdesigner.

Foto: © Carlos Barria / Reuters. ARKIVFOTO.
Læs mere
Fold sammen

Kerings salg røg op med 8 pct. på sammenlignelig basis, fortæller Paris-selskabet. Analytikere havde ifølge Bloomberg News ventet en salgsvækst på 4,1 pct.

Guccis omsætning avancerede med 4,8 pct. mod analytikernes forventning om 1,5 pct. Luksusmærket fik ny chefdesigner - den hidtil relativt ukendte Alessandro Michele - for godt et år siden, og hans opgave var at forny luksusmærket og få sparket gang i salget. Gucci-mærket, der blev grundlagt i 1921, står for to tredjedele af Kerings indtjening.

Kerings overskud for hele 2015 voksede til 11,6 mia. euro. Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet et overskud på 11,4 mia. euro.

Kering har - foruden Gucci - luksusmærker som Bottega Veneta, Alexander McQueen, Balenciaga og Stella McCartney samt sportsmærker som Volcom og Puma.