Grønne investeringer skal redde økonomien ud af coronakrisen: Farvel til gasfyret – velkommen til vindmøllerne

Erhvervslivet efterlyser, at grøn omstilling og klimaløsninger bliver en del af en kommende hjælpepakke, der kan genskabe noget af væksten i dansk økonomi. Energibranchen er klar med en plan, som kan betyde, at klimaomstillingen i de danske hjem kommer til at gå hurtigere end planlagt.

Hofor Amagerværket ligger på det nordlige Amager og leverer el til det nordiske elnet og fjernvarme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Når Danmark genåbner – måske allerede så småt efter påske – bliver det helt store spørgsmål, hvordan vi igen får gang i økonomien.

De danske energivirksomheder og deres brancheorganisation Dansk Energi har et bud: En ambitiøs og offensiv »grøn strakspakke« på omkring to mia. kr. årligt frem til 2023,.

Hvis politikerne tager planen til sig, vil det blandt andet betyde et hurtigere farvel til olie- og gasfyr i 450.000 danske hjem, flere ladestandere til elbiler, udbygning af elnettet, flere vindmøller til lands og til vands, og fuld fart på etableringen af en energiø og udvikling af syntetiske brændstoffer.

»Der bliver brug for en stimuluspakke, når vi kommer ud af coronakrisen, og den pakke vil vi gerne have malet grøn. Derfor har vi gennemgået forslagene fra regeringens klimapartnerskaber, og fundet nogle ting, som vi er sikre på, skal gennemføres, som kan rykkes frem, og som fører beskæftigelse med sig,« siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

Grøn strakspakke inden 1. juli i år

Onsdag sendte han derfor et brev til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) med en række anbefalinger af konkrete tiltag, som både vil kunne stimulere dansk økonomi og beskæftigelse og bringe Danmark tættere på målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

»Dansk Energi opfordrer regeringen og Folketinget til i første omgang at afsætte mindst to mia. kr. yderligere årligt i perioden 2020-2023 til en grøn strakspakke, udover rammen fra energiaftalen 2018, m.v.«, skriver Dansk Energi i brevet og tilføjer, at »en række initiativer i energiaftalen med fordel kan fremrykkes«.

Strakspakken bør vedtages inden 1. juli i år, og indeholde en lang række af de anbefalinger, som regeringens klimapartnerskab for energi og forsyning med Ørsteds topchef Henrik Poulsen i spidsen afleverer midt i marts. Dermed foreslår Dansk Energi reelt, at der ændres i rækkefølgen, så politikerne begynder med en forholdsvis massiv strakspakke, og derefter forhandler en egentlig klimastrategi og sektorhandlingsplaner på plads.

Dan Jørgensen er positiv

Klimaminister Dan Jørgensen forsikrer i en skriftlig kommentar om, at der ingen modsætning er mellem »klimaambitioner, vækst og beskæftigelse.«

»Tværtimod. Den grønne omstilling kan være en motor for jobs og vækst, hvis vi bærer os klogt ad. Og det er særligt vigtig, at vi får tænkt de to ting sammen i den nuværende situation,« skriver Dan Jørgensen til Berlingske.

»Det betyder også, at klimahandlingsplanen og sektorhandleplanerne helt afgjort skal understøtte den genrejsning, vi skal igennem som land, samtidig med at de skal levere CO2-reduktioner,« fortsætter han.

Samtidig kan en ændret køreplan på klimaområdet komme på tale.

»Med den nye situation (coronakrisen, red.) kommer vi sandsynligvis til at se på rækkefølgen i de initiativer, der skal igangsættes. Og samtidig skal vi også tænke nyt,« lyder det fra klimaministeren.

Farvel til olie- og gasfyr

Et af de meget konkrete forslag fra Dansk Energi er en hurtigere udfasning af olie- og gasfyr i 450.000 danske hjem til fordel for varmepumper eller fjernvarme. Det skal dels ske ved at oprette en pulje på 140 mio. kroner årligt til skrotning af fyrene og til afkobling fra naturgasnettet, dels ved at sænke elvarmeafgiften gradvist for husholdninger fra de nuværende cirka 20 øre pr. kWh til 5 øre pr. kWh i 2023.

Derudover skal reglerne ændres, så huse, der opvarmes med el, ikke per automatik får et dårligere energimærke, end huse, der opvarmes med fossile brændstoffer.

Energibranchen forslår også, at der bliver afsat en halv mia. kr. årligt til en pulje, som skal bidrage til elektrificering i erhvervslivet, at reglerne for afgift på overskudsvarme ændres, og at refusion af elafgiften for virksomheder afskaffes til fordel for en lavere elafgift.

Opstillingen af ladestandere ved f.eks. motorveje, i udkantsområder og i industriområder skal fremrykkes, og en række regler skal ændres, så det bliver mere attraktivt for udbyderne at stille laderne op.

Derudover foreslår Dansk Energi, at den udbygning af elnettet, som energibranchen mener er nødvendig, sættes hurtigt i gang. Energibranchen vil have mulighed for at opkræve flere penge fra forbrugerne til at finansiere udbygningen og forslår i øvrigt også, at staten »holder igen« på kravene til effektivisering af elnetselskaberne af sammen grund.

Vindmøller, energiøer og Power2X

Sidst med ikke mindst opfordrer Dansk Energi til, at der sættes yderligere fart i investeringerne i vedvarende energi. Energibranchen vil have opførelsen af nye havvindmølleparker med en kapacitet på mindst fem gigawatt i udbud inden 2025. Det svarer til tre gange kapaciteten på havvindmølleparken Hornsrev 3.

På land skal der også opføres flere nye landmøller og solcelleparker. Det vil kræve hurtigere sagsbehandling, når der skal gives tilladelse, og når klagesager skal behandles.

Arbejdet med at etablere en energiø skal fremskyndes, og endelig skal politikerne afsætte en halv mia. kr. om året fra 2021-23 til investeringer i at udvikle produktion af syntetiske brændstoffer, også kendt som Power2X.

Industrien vil også grøn renovering

Dansk Industris adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen opfordrer også regeringen til at tænke klimaet med, hvis der skal gennemføres ekspansive finanspolitiske tiltag.

»Behovet for grøn omstilling og vores ambtiøse klimamål er ikke forsvundet på grund af coronakrisen. Det har bare yderligere vist, hvor sårbare, vi er. Når vi skal til at investere som samfund i Danmark, men også i resten af Europa, så er det jo klogt, at vi investerer ekstraordinært i den grønne retning, vi gerne vil fremme,« siger Lars Sandahl Sørensen.

Ud over blandt andet elektrificeringen, peger han især på investeringer i renovering og energieffektivisering af private og offentlige bygninger, som et vigtigt vækst- og jobskabende element i en genopretningspakke.