Grønland står alene i kampen mod korruption

Danmark har tilsluttet sig tre konventioner om antikorruption, men har undtaget Grønland i alle tre og har syltet en plan om at få Grønland omfattet af en af konventionerne. Nu vil Grønland omfattes af FNs konvention om antikorruption.

Det Grønlandske folketingsmedlem Sara Olsvig. Fold sammen
Læs mere
Grønland har sat fuld fart på en omstilling af økonomien til en råstoføkonomi med potentielt milliardstore investeringer og ditto store skatteindtægter fra den internationale mine- og olieindustri.

Det grønlandske Landsstyre har netop fremlagt en ambitiøs råstofstrategi og forventer at sige ja til tre til fem miner de næste fem år. Alle med udenlandske mineprojektselskaber i ryggen, hvoraf flere skal rejse milliardbeløb hos udenlandske investorer for at få gang i minerne.

Men netop olie- og mineindustrien ligger højt på lister over korrupte industrier, viser undersøgelser i andre dele af verden foretaget af blandt andet interesseorganisationen Transparency International (TI). Og ifølge TIs grønlandske afdeling er det derfor vigtigt, at det grønlandske samfund er forberedt på at møde de nye økonomiske aktører og de risici, det kan medføre.

»Derfor har vi, siden vi blev etableret for tre år siden, lobbyet kraftigt for at få sat FNs antikorruptionskonvention i værk for Grønland,« siger advokat Anders Meilvang, formand for Transparency International Greenland.

Da Danmark blev omfattet af FNs anti-korruptionskonvention i 2007, blev Grønland og Færøerne imidlertid undtaget fra konventionen. Det samme gælder de to øvrige konventioner om antikorruption, som Danmark har tilsluttet sig, nemlig antikorruptionskonventionen fra OECD med virkning fra 2000 og Europarådets ditto med virkning fra 2002.

Danmark har flere gange siden 2001 udtrykt sin hensigt om at få Grønland og Færøerne omfattet af OECD-konventionen, men blot for at give den OECD-arbejdsgruppe, der følger OECD-landenes implementering af konventionen, en lang næse.

Senest lovede Danmark OECD, at Justitsministeriet ville kontakte de grønlandske myndigheder om en udvidelse af konventionen til også at omfatte Grønland, når den grønlandske kriminallov, der indeholder en bestikkelsesparagraf, var trådt i kraft i 2010. Det skete imidlertid heller ikke – til OECD-arbejdsgruppens store skuffelse.

»Arbejdsgruppen er ekstremt skuffet over, at Danmark ikke har udvidet konventionen til Grønland og Færøerne,« skrev arbejdsgruppen i sin såkaldte fase 3-rapport fra marts 2013.

Ifølge OECD har både Grønland og Færøerne over for OECD givet udtryk for, at der ikke var noget hastværk med at blive omfattet af OECD-konventionen, da begge lande har paragraffer, der kriminaliserer bestikkelse foretaget i udlandet.

Berlingske har spurgt Justitsministeriet, hvorfor Danmarks hensigt om at få Grønland og Færøerne omfattet af OECD-konventionen er blevet syltet så længe, og om der er planer om at få Grønland omfattet af alle tre konventioner. Justitsministeriet har svaret skriftligt.

»Som opfølgning på OECDs fase 3-rapport vedrørende Danmark har Justitsministeriet i juli 2013 anmodet Grønlands Selvstyre om en udtalelse om, hvorvidt Grønland ønsker, at OECDs konvention udvides til Grønland,« skriver Justitsministeriet, der stadig venter på svar fra Grønland.

Justitsministeriet oplyser også, at der ikke er »aktuelle overvejelser om en udvidelse af FNs konvention mod korruption til Grønland«. Til gengæld »overvejer« Justitsministeriet at spørge Grønlands Selvstyre, om Grønland ønsker, at Europarådets strafferetskonvention om korruption udvides til Grønland.

Det grønlandske oppositionsparti IA ønsker, at Grønland bliver omfattet af FNs konvention om antikorruption og med tiden også de øvrige konventioner. Partiet har fået det på dagsordenen som et beslutningsforslag på Landstingets forårssamling.

»Vi er i gang med en udvikling på råstofområdet, og vi skal styrke vores indsats mod korruption og nepotisme, der kan opstå i alle lande, når man har med store selskaber og mange penge at gøre. Derfor mener jeg, at vi skal tilslutte os FNs antikorruptionskonvention, men også på alle andre måder sikre os, at der er gennemsigtighed, og at der ikke bliver gået på kompromis med de demokratiske processer,« siger Sara Olsvig, medlem af Landstinget og Folketinget for IA.

Også det danske-grønlandske udvalg, der for nylig barslede med rapporten »Til Grønlands bedste« opfordrer til, at Grønland omfattes af FN-konventionen.

Ingen ved, hvordan Grønland vil rangere i Transparency Internationals årlige globale korruptionsindeks, hvor Danmark altid glimrer med en dukseplads helt i top. TI undersøger hverken Grønland for sig selv eller sammen med Danmark.

Til gengæld viste en undersøgelse gennemført på vegne af TI Greenland i 2012, at den grønlandske offentlige sektor er »sårbar over for uregelmæssigheder og i sidste ende korruption«.

Ifølge virksomheder i mineindustrien er Grønland blandt de mindst korrupte minelande i verden. I Fraser Institutes årlige rapport lå Grønland på en tredjeplads i 2012/13-rundspørgen.

Berlingske har bedt landsstyreformand Aleqa Hammond om en kommentar, men hun er ikke vendt tilbage.