Grøn vismand holder fast i CO2-afgift: Landbruget mangler incitament til at bruge nye teknologier i staldene

Det store landbrugsforlig, som hele ni partier i Folketinget står bag, indeholder massive investeringer i udvikling af ny teknologi. Men hvor er de incitamenter, der skal få landmændene til at bruge teknologierne ude i staldene, spørger den miljøøkonomiske vismand.

Der er fuld fart på, når økologiske køer bliver sendt på græs om foråret. Spørgsmålet er, om der kommer lige så meget fart på landbrugets grønne omstilling med det landbrugsforlig, som et stort flertal i Folketinget indgik mandag aften. Den miljøøkonomiske vismand mener, at der mangler et bestemt redskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nye aftale om grøn omstilling i landbruget tager ikke stilling til, om dansk landbrug på et tidspunkt skal pålægges en generel CO2-afgift. Men aftalen udelukker det heller ikke.

Det er miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen, som er en af de varmeste fortalere for en generel klimaafgift, ikke tilfreds med.

»Aftalen giver penge til forskning i ny teknologi, men mangler de incitamenter, der skal sikre, at den nye teknologi også anvendes ude i stalden. Det er udskudt, til den grønne skattereform kommer på bordet,« siger Lars Gårn Hansen.

I alt er der i aftalen afsat godt seks milliarder kroner frem mod 2030 til støtte til forskning og udvikling af grønne løsninger i landbruget. De fleste penge går til en merbevilling til udtagning af lavbundsjorde, til en pulje til såkaldt kollektive virkemidler og til administration.

Men der er også afsat millioner til forskning i gyllehåndtering, staldforbedringer og foder, der kan reducere CO2-udledningen.

Incitamentet til at tage den teknologi, som nu bliver udviklet med tilskud fra staten, kunne netop være en generel afgift på udledning af drivhusgasser hos den enkelte landmand.

»Ifølge vores beregninger og vurdering bliver den grønne omstilling dyrere, hvis ikke landbruget omfattes af en CO2-afgift,« siger Lars Gårn Hansen.

CO2-afgift på landbruget sendt til hjørne

Men i landbrugsaftalen er spørgsmålet om, hvorvidt landbruget skal pålægges en CO2-afgift, reelt sendt til hjørne.

Det vigtigste redskab for at kunne pålægge en landmand en CO2-afgift – de grønne bedriftsregnskaber – skal videreudvikles, så man kan få overblik over hver enkelt landbrugs CO2-udledninger. Og udviklingen af regnskaberne skal tænkes sammen med de anbefalinger om en grøn skattereform, som en ekspertgruppe, der arbejder på en plan for en grøn skattereform, skal komme med i 2022.

Derudover er det skrevet ind i aftalen, at man i 2023/24 vil se på, hvordan det går med udviklingen af de teknologiske løsninger, der er sat i gang. Og her står, at »genbesøget skal ses i sammenhæng med anden fase af den grønne skattereform«.

Med andre ord er det ikke udelukket – men heller ikke besluttet – at politikerne kan finde på at følge Lars Gårn Hansens råd om at bruge CO2-afgifter som et incitament til at få landmændene til at bruge de nye teknologier.

Selvom der næppe sker noget i forhold til CO2-afgifter på landbruget før hen mod midten af årtiet, opfordrer Lars Gårn Hansen til, at politikerne til gengæld så hurtigt som muligt indfører en CO2-afgift for resten af samfundet.

»Det vil yderligere fordyre omstillingen, hvis man udskyder CO2-afgiften for resten af samfundet – hvor den sådan set kunne gennemføres i morgen – på grund af de tekniske udfordringer i landbruget,« siger Lars Gårn Hansen.

Mens politikerne har undgået at tage konkret stilling til en CO2-afgift på landbruget, er de til gengæld blevet enige om, at landbruget som den eneste branche skal underlægges et bindende reduktionsmål. Det sker, fordi landbruget netop er en branche, hvor en stor del af løsningerne endnu ikke er udviklet. Her kan et reduktionsmål være med til at holde branchen til ilden.

Målet er sat til mellem 55 og 65 procent. Der er med andre ord meget elastik, og reelt betyder det, at landbruget kun behøver at reducere udledningen med 55 procent i 2030 sammenlignet med udledningen i 1990.

Partierne har dog aftalt, at de har en ambition om, at reduktionen skal op på otte millioner ton, hvilket svarer til lige knap 65 procent.

Uanset hvad, ser landbruget, der selv har et mål om klimaneutralitet i 2050, ud til at skulle reducere mindre i perioden frem mod 2030 end andre brancher, som så til gengæld skal reducere forholdsvis mere, for at vi samlet set når 70 procentmålet.

Små virksomheder vil have klimaafgift

Jakob Brandt, administrerende direktør for SMVdanmark, der organiserer en stor del af landets små virksomheder, er da også bekymret for, at regningen for, at landbruget slipper billigere, kan lande hos hans medlemmer.

Så selvom han roser den brede politiske aftale, mener han også, at jorden nu er gødet for næste skridt, nemlig en ensartet CO2-afgift.

»Alle eksperter peger på, at en CO2-afgift er den billigste og mest retfærdige måde at løse klimaudfordringen på. For grundlæggende skal det være forureneren, der betaler for den skadevirkning, han eller hun har på samfundet,« siger Jakob Brandt i en kommentar.

»Alternativet til en ensartet CO2-afgift er en hær af lobbyister, der vil sikre, at dem, der har ressourcerne og kræfterne, slipper for regningen. Den regning vil så ende på forbrugerne og de små virksomheders bord. Og det vil grundlæggende hverken være fair eller ansvarligt,« tilføjer Jakob Brandt.

»Kæmpe lettelse« i landbrugstop

I landbrugs- og fødevarebranchen er der omvendt ikke overraskende glæde over, at det overhovedet lykkedes at nå en bred politisk aftale, hvor selv Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti var med.

Det er noget, Landbrug og Fødevarers formand, Søren Søndergaard, har kæmpet for, siden han blev formand, samtidig med at regeringen besluttede at slå alle danske mink ned i november 2020.

»Det er rent ud sagt en kæmpe lettelse, at der er indgået en bred aftale. Vi har arbejdet benhårdt for ikke at blive kastebold mellem rød og blå blok i årene, der kommer. Det er lykkedes, og det er jeg glad for. Det giver tryghed, når landmænd og virksomheder skal lave investeringer, der rækker mange år ud i fremtiden,« lyder Søren Søndergaards kommentar til aftalen.