Grøde i maskiner til de store potteproducenter

På godt 12 år har Esbjerg-virksomheden Ellegaard A/S udviklet sig til at være en betydelig leverandør af

fuldautomatiske pottemaskiner, som sparer omkostninger i gartnerier og hos potteproducenter over det meste af verden.


Senest

har virksomheden udviklet en fuldautomatisk substratpottemaskine, som også opvander potterne og dermed sparer yderligere arbejde

og plads samt nedsætter vandforbruget hos kunderne.


En nyetableret udviklingsafdeling med to medarbejdere fortsætter bestræbelserne

på at skabe pottemaskiner med det patenterede formeringssystem, Ellepot, og med stadig større kapacitet.


Indehaver

af Ellegaard, Øjvind Ellegaard, der sammen med hustruen Ella etablerede firmaet i slutningen af 1989, oplyser, at der fremstilles pottemaskiner

til potter i diameteren 1,5 til 10 cm og med en kapacitet fra 5000 op til 30.000 potter i timen. Maskinen fylder potter med et voksemedium

som spagnum, brændt lava, søgræs eller andet frodigt materiale indsvøbt i biologisk nedbrydeligt papir,

hvorpå de er klar til at plante i.


- Udviklingen går i retning af maskiner med stadig større kapacitet, og målet

er 100.000 potter i timen inden for få år, siger Øjvind Ellegaard.



Høj eksportandel

procent af

Ellegaards produktion afsættes på eksportmarkeder. Holland er det største, idet ca. 80 pct. af landets planteproduktion

i potter foregår i Ellepot. Men markedet risikerer at blive overhalet af en gunstig udvikling i USA, og med tre forhandlere

i Kina er der taget hul på endnu et lovende marked.


På flere europæiske markeder leaser Ellegaard maskiner

til store potteproducenter og får således løbende afgift af produktionen.


I det regnskab, der sluttede i juli

2001, omsatte virksomheden for ca. 40 mio. kr. og med en indtjening, der var lavere end de foregående år, 3,8 mio. kr.

før skat.


I oktober i fjor blev der sat omsætningsrekord for en måned med syv mio. kr. Forventningen er et

salg på ca. 50 mio. kr. i dette regnskabsår.


- Vi har haft en vækst på ca. 20 pct. årligt de senere

år. I den plan, vi er ved at færdiggøre for tiden, opererer vi med at omsætte for over 100 mio. kr. om fem

år, siger Øjvind Ellegaard, der ud over hustruen også har datteren Merete i staben.



UnderleverandørerEllegaard

beskæftiger ud over godt 30 egne medarbejdere et pænt antal hos ikke færre end 150 underleverandører. Kun

montagen af nye maskiner foregår i bygningerne på Storstrømsvej. Stel, maskindele, værktøjer og elektronik leveres

udefra.


Virksomheden har hidtil produceret omkring 500 pottemaskiner, fra halvautomatiske til omkring 100.000 kr. til fuldautomatiske

med en kapacitet på 30.000 potter i timen til 1,5 mio. kr. Erfaringerne viser, at pottemaskinerne hurtigt tjener sig ind, idet

investeringen i mange tilfælde er hentet hjem på bare 6-10 måneder.