Gratis internet til bankkunder

- Bankerne vil gerne have kunderne til at udskifte pcbanken med internetbank, men oplever, at kunderne ikke vil skifte fordi det koster

penge at gå på internet. Med Med Tiscali Intelligent Internet kan de tilbyde kunderne at koble sig gratis på internetbanken,

siger kommunkationschef Jes Hvid Mikkelsen fra Tiscali.


Det er blandt andet kunderne hos Skandiabanken, Løkken Sparekasse

og Alm. Brand Bank der i disse uger modtager tilbud om at være gratis på internettet, når de benytter deres pengeinstituts

internetbank.


Tilbuddet bygget på et system som er udviklet af One2One Network og Tiscali i fælleskab. Et avanceret

billingsystem registrerer, hvornår en kunde er på almindelige internetsider til alm. takst, og hvornår personen bliver

bankkunde og går ind på bankens internetsider, som dermed bliver gratis.


Udover at give gratis adgang til udvalgte

hjemmesider kan systemet også bruges til at overtaksere udvalgte områder.


- De danske internetmedier kan eksempelvis

afløse deres abonnementsordninger med dette system ved, at man eksempelvis kan vælge at skrue prisen op når kunderne

bevæger sig ind på bestemte områder, siger Jes Hvid Mikkelsen.