Græsrødder kræver klimaopgør med landbruget: Halvt så mange køer og svin i Danmark i 2030

Danske politikere er alt for flinke over for landbruget, når det handler om klimakrav, mener miljøorganisationen Greenpeace. Hvis klimaet skal reddes, skal vi spise og producere mindre kød, mener organisationen, der vil have dansk landbrug til at gå foran ved at halvere antallet af køer og svin i Danmark inden 2030.

Klimakøer
Der skal være længere mellem køerne på markerne, mener Greenpeace, der vil have landbruget til at halvere antallet af køer og grise frem mod 2030 af hensyn til klimaet. Arne Jørgensens køer i Verningelund, fotograferet i maj 2017, får dog formentlig lov at blive gående. De er nemlig økologiske, og økologi er ifølge Greenpeace godt for klimaet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Regeringen har fredet landbruget for konkrete klimamål, mens Socialdemokratiet i sin nye klimaplan taler om, at sætte sig sammen med landbruget og blive enige om »fair og fornuftige klimamål«.

Men det er alt for blødsødent, mener miljø- og græsrodsorganisationen Greenpeace, som kræver langt mere radikal handling: Hvis vi skal nå Paris-målsætningen om, at temperaturen på kloden kun må stige 1,5 grader frem til 2050, skal dansk landbrug lægges markant om og halvere antallet af køer og svin i staldene.

Det vil nedbringe udledningen direkte fra dyrene og samtidig frigive foderarealer, som kan tages ud af produktion, beplantes med skov, som opsuger CO2, og bruges til planteafgrøder til menneskeføde og til udlægning til naturarealer, der kan hjælpe med at genopbygge biodiversiteten, viser en analyse, som Greenpeace har udarbejdet.

»Dansk landbrug har i dag den højeste produktion af kød per indbygger, og alene produktionen af køer og svin står for 19 pct. af Danmarks samlede udslip af klimagasser. Det store antal dyr betyder, at 80 pct. af dansk landbrugsjord bliver brugt til at dyrke dyrefoder, hvilket gør Danmark til det mest opdyrkede land i Europa. Det kan ikke fortsætte, hvis vi skal leve op til Paris-målsætningen om de 1,5 graders temperaturstigning,« siger Tarjei Haaland, klima- og energiekspert hos Greenpeace.

Artiklen fortsætter under billedet.

Står det til miljø- og græsrodsorganisationen Greenpeace, skal vi have færre af de her små pattegrise. Camilla Rønde/Scanpix 2017 Fold sammen
Læs mere

Klimamål skal sættes højere

Greenpeace tager udgangspunkt i FNs Klimapanel, IPCC, der i oktober sidste år i en opsigtsvækkende rapport slog fast, at der er brug for vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde i alle sektorer, hvis aftalen fra FNs klimatopmøde i Paris i 2015 om, at temperaturen på kloden højst må stige med 1,5 grader frem mod 2050, skal overholdes.

Ifølge Greenpeace betyder det, at Danmark skal være klimaneutral allerede i 2040 og ikke 2050, som målet er i øjeblikket, og allerede om 11 år skal det totale udslip af klimagasser være reduceret med 70 pct. sammenlignet med 1990, mens reduktionen af de sektorer, som ikke er omfattet af kvotekrav, nemlig transport, bolig og bygninger samt landbrug, skal være reduceret med 50 pct. i 2030 sammenlignet med 2005.

Det er betydeligt skrappere mål end dem, regeringen har opstillet i sin klimaplan, som blev lanceret sidste efterår. Her er målet klimaneutralitet i 2050, og en ambition om at leve op til EUs krav om at reducere udledningen af drivhusgasser fra transport, bolig og landbrug med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005.

Samtidig bliver den reelle reduktion med den danske regerings nuværende politik langt mindre, end det ser ud til, mener Greenpeace. Regeringen har nemlig valgt at købe landbruget fri fra skrappe klimakrav ved at benytte sig af det, Tarjei Haaland kalder »skrivebordsøvelser«. EU giver nemlig mulighed for, at landene kan indregne såkaldt fleksibilitetsmekanismer, nemlig at annullere CO2-kvoter og indregne forventet mindre CO2-udslip fra dyrket jord, skov og permanente græsarealer (LULUCF-kreditter eller kulstofkreditter, red.), når de skal opgøre de ikke kvotebelagte sektorers CO2-udledning. Og det gør den danske regering.

Skrivebordsøvelser holder landbruget fri

»Der er tale om en skrivebordsøvelse, hvor regeringen blandt andet indregner fremskrevne beregninger på, hvor meget CO2 jordarealer med permanent græs, dyrket jord og skovarealer opsuger de næste ti år. På den måde spares 12,9 mio. ton CO2. Derudover vil regeringen annullere otte mio. ton CO2-kvoter. Samlet bruger regeringen ikke-reelle fleksibilitetsmekanismer for 80 pct. af EUs krav om CO2-reduktion i det danske klimaregnskab for ikke-kvotesektoren,« siger Tarjei Haaland, som tilføjer, at der derudover mangler et sted mellem seks til 11,5 mio. ton CO2 for at nå målet ifølge Greenpeaces beregninger.

»Vi mener ikke, at LULUCF-kreditter og kvoteannullering skal indregnes, når det skal opgøres, om Danmark opfylder ikke-kvotesektorens mål om 39 pct. reduktion i 2030, fordi det ikke materialiserer sig i reelle reduktioner,« siger Tarjei Haaland.

At regeringen er blevet beskyldt for at bruge »varm luft« og »tryllerier«, som brugen af kulstofkreditter og annullering af CO2-kvoter blandt andet er blevet kaldt af Klimarådet, er ikke nyt, og i øvrigt en udlægning, som klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) var uenig i, da den kom frem.

»Der er en reel klimaeffekt af at bruge kvoteannullering. Og LULUCF-kreditter vil være et udtryk for en reel forbedring af kulstofbalancen i jorder og skove,« skrev han dengang i en e-mail til Berlingske.

Køer og grise får kniven

Det nye, er, at Greenpeace på den baggrund har forsøgt at finde ud af, hvordan Danmark kan reducere udledningen af CO2 med de 50 pct., som organisationen mener skal være målet frem til 2030, men uden brug af skrivebordsøvelser, og konklusionen er, at man ikke kan komme uden om, at landbruget skal gøre noget mere radikalt end i dag.

Tarjei Haaland, miljø- og klimaekspert, Greenpeace

»Et stabilt klima kræver langt, langt færre køer og svin. Derfor foreslår vi, at man halverer bestanden af køer og svin frem til 2030. Det kræver også udtagning af landbrugsjord, hvilket samtidig er nødvendigt for at skabe plads til natur og biodiversitet.«


»Et stabilt klima kræver langt, langt færre køer og svin. Derfor foreslår vi, at man halverer bestanden af køer og svin frem til 2030. Det kræver også udtagning af landbrugsjord, hvilket samtidig er nødvendigt for at skabe plads til natur og biodiversitet. Færre dyr og mindre landbrugsjord passer heldigvis fantastisk godt sammen, da halvdelen af Danmarks landareal i dag bruges til at dyrke foder til dyr. Med mindre plads afsat til foder, bliver der netop mere til naturen, vigtig CO2-absorberende skov og også plantemad til mennesker,« siger Tarjei Haaland.

Reduktionen af CO2 ved at halvere bestanden af køer og svin kommer dels fra fordøjelsen, det vil sige, at der er færre køer til at sende metanprutter ud i atmosfæren, og gødning, dels ved at arealet til foderproduktion bliver langt mindre.

Vil flytte kødproduktion til lande med større klimaaftryk

Landbruget afviser ikke overraskende ideen om at skære kvæg- og svinebestanden ned til halvdelen for at reducere den direkte CO2-udledning fra dyrene og frigøre arealer, som bliver brugt til at dyrke foder.

Ifølge Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, vil det være halsløs gerning, hvis Danmark går foran og skærer sit dyrehold så markant ned.

Danmark er nemlig blandt de mest klimaeffektive kød- og mælkeproducenter i verden, så reelt vil en ensidig dansk reduktion i antallet af dyr bare flytte produktionen til lande, hvor CO2-udledningen ved kvæg- og svineproduktionen er større. Han tror heller ikke, at dansk enegang vil påvirke efterspørgslen efter svine- og oksekød, eller at den øgede bevisthed om, at kød er en af de store klimasyndere, vil føre til lavere efterspørgsel på verdensplan.

»Vi har som producenter ingen indflydelse på forbruget. Der er ingen tegn på, at det samlede kødforbrug vil falde, heller ikke selv om nogle holder op med at spise kød af hensyn til klimaet. Tværtimod er der udsigt til, at der bliver flere mennesker, og at deres velstand vil stige, og når folk bliver rigere, vil de gerne spise kød. FNs fremskrivninger viser bl.a., at efterspørgslen vil vokse. Derfor er der brug for at gøre produktionen mere klimaeffektiv, ikke at skære den ned og flytte den til andre lande, hvor klimaaftrykket er større,« siger Niels Peter Nørring.

Han henviser samtidig til Det Miljøøkonomiske Råds rapport, som blev offentliggjort 30. april. Heraf fremgår det, at landbruget er den sektor, hvor den såkaldte »lækagerate« er højest, nemlig 75 pct. Det betyder lidt forenklet, at hver gang udledningen af CO2 bliver reduceret med 100 ton i Danmark, stiger den med 75 ton et andet sted i verden, fordi produktionen flyttes til land, hvor landbrugsproduktionen sætter større klimaaftryk.

Artiklen fortsætter under billedet.

Greenpeace og Landbrug og Fødevarer kan godt bliver enige om, at det er en god klimaidé at lade være med at dræne og opdyrke jord med meget kulstof, f.eks. tørvejord. I stedet kan man f.eks. lade dem oversvømme med vand. Her er det dog ufrivilligt oversvømmede marker nær Aabybro i marts 2019. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2019 Fold sammen
Læs mere

Landbruget vil være klimaneutralt i 2050

Det betyder dog ikke, at landbruget ikke har tænkt sig at gøre noget ved CO2-udledningen. Landbruget har et mål om, at det skal være klimaneutralt i 2050 – efter at erhvervet har udledt stort set sammen mængde CO2 hvert år de seneste ti år.

Vejen går imidlertid ikke gennem omlægninger, men gennem investeringer i at udvikle nye klimaeffektive løsninger, og udvide brugen af de løsninger, som man allerede kender. Nogle af de muligheder, der forskes i er opsamling af metangasser, vaccine mod metangasser, udvikling af foder, som mindske køers udledning af metangasser, planteforædling og oplagring af CO2 i undergrunden.

»At nedbringe udledningen af klimagasser ved introduktion af nye plantesorter, nye sædskifter og omlægning af jorder samt brug af fremtidig teknologi er noget af det, vi ser et stort potentiale i, selv om mange teknologier ikke er klar endnu. Hvis det kan lade sig gøre, kan vi løse en stor del af problemet med landbrugets udledning,« siger Niels Peter Nørring, der glæder sig over, at regeringen har afsat 100 mio. kr. til forskning på området.

Ifølge Tarjei Haaland er Greenpeace godt klar over, at der er tale om et markant indgreb over for dansk landbrug.

»Men vi håber, at vi med analysen kan være med til at få politikernes øjne op for, hvor markante ændringer, vi har brug for i landbruget, hvis vi skal overholde Paris-aftalens mål om at holder temperaturstigningen på 1,5 grader eller derunder,« siger Tarjei Haaland.