Græske forkælelser kan give ballade i Portugal og Italien

Grækenland har taget et skridt væk fra den økonomiske afgrund og vil efter al sandsynlighed få afgjort sin skæbne i weekenden. Får grækerne en gældsaftale, kan det give uro andre steder i Europa.

Den græske premierminister Alexis Tsipras ser optimistisk ud efter at have briefet sine partifæller om det græske reformforslag. Om den græske førstemands smil vil holde weekenden over, afhænger i høj grad af, om EU-landene vil godkende hans plan ved et topmøde søndag.  Fold sammen
Læs mere
Foto: ORESTIS PANAGIOTOU

Grækenland tager snart hul på en skæbnesvanger weekend, hvor landets økonomiske fremtid kan blive afgjort. Med en reformpakke fem minutter i lukketid sent torsdag fra den græske regering er håbet om en løsning på landets desperate situation blevet banket i vejret.

Der er stadig mange forhindringer på vejen, men fredag tog de europæiske aktiemarkeder i den grad forskud på glæderne med massive stigninger hele raden rundt.

En aftale mellem Grækenland og eurogruppen søndag vil dog ikke være ensbetydende med, at roen endegyldigt sænker sig over eurozonens medlemmer. Det græske forslag lægger nemlig op til en række lempelser om eksempelvis lavere renter, som kan få en række sydeuropæiske lande på barrikaderne.

»Kan det virkelig være rigtigt, at Grækenland skal betale 0,7 pct. i rente de næste 20-30 år? Det er meget lempeligt. Landets renteudgifter er i forvejen lavere end Portugals og Italiens, som ikke har fået hjælp til det her,« siger Ulrik Bie, der er cheføkonom i Nykredit.

Han vurderer, at får Grækenland positiv særbehandling, sender eurogruppen et signal om, at »skaber man sig tilpas meget«, så får man gevinst. Og det kan skabe præcedens.

»Der sidder altså nogle østeuropæere, som har været igennem en virkelig hård tur uden hjælp. Derudover betaler Portugal en højere rente end Grækenland og skal i øvrigt være med til at betale til Grækenland. Skal man virkelig give grækerne så meget oveni for at implementere noget, som landet allerede har lovet?« spørger Ulrik Bie.

Han mener, at Grækenland grundlæggende har det problem, at landet ikke kan generere den økonomiske aktivitet, der skal til for at betale for den levestandard, som grækerne er blevet vænnet til.

»Alle kigger på, at Grækenlands økonomi er faldet med 25 pct., men landet voksede jo alt for meget i de foregående år i forhold til, hvad der underliggende var belæg for. Grækenland har simpelthen haft et boom af gældsfinansierede, offentlige ydelser, som har drevet det hele. Det er det, man nu er ved at pille ud af økonomien,« siger Ulrik Bie.

​De menige grækere føler, at de allerede har bragt rigeligt med ofre, men ifølge Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, nytter det ikke noget at slå ud med armene. For grækerne er der ingen vej udenom hårdtslående reformer. Andre lande rundt om Europa har allerede taget turen.

»Det svarer til den nedgang i økonomien, som nogle af de baltiske lande oplevede i 2010, men der skete der bare det, at landene erkendte, at der var brug for drastiske reformer. Det er forskellen på Grækenland og de baltiske lande. Problemet i Grækenland er ikke værre, end det var i eksempelvis Letland lige efter finanskrisen,« siger Per Hansen.

Han mener, at de græske politikere må gå forrest og vise, at der er lys for enden af tunnelen.

»Man jo ikke knipse politikerlede, generationstyveri og stor gældssætning væk. Det nytter ikke noget at græde over den mælk, der er spildt ud over hele bordet. Det handler om have få fortalt befolkningen, at det er den rigtige vej at gå,« siger Per Hansen.