Græsk duo i charmeoffensiv for at undgå stormløb

I et forsøg på at undgå et stormløb mod Grækenlands gældsplagede banker er landets topministre gået i charmeoffensiven og har udstedt løfter om, at en aftale med landets kreditorer er millimeter fra at falde på plads. EU-kredsen er skeptisk.

Græske pensionister venter på, at banken åbner. Fold sammen
Læs mere
Foto: LOUISA GOULIAMAKI

Spændingsniveauet i den store græske gældsgyser fortsætter mod nye højder. Det gældsplagede land står igen-igen få meter fra afgrundens rand, denne gang med en trussel om stormløb mod de skrøbelige græske banker. Landets bankansatte har de seneste uger observeret en stigning i antallet af grækere, som drager i banken for at tømme deres konti for kontanter.

»Folk trækker mere eller mindre alt ud af deres konti af frygt for, at regeringen vender sig mod dem næste gang,« siger en medarbejder fra den græske centralbank til den britiske avis The Guardian.

Avisen vurderer, at der er blevet hævet omkring 35 milliarder euro fra græske banker siden december sidste år.

I 2013 oplevede Cypern et voldsomt stormløb på landets banker, som betød, at alle pengeinstitutter måtte holde lukket i næsten to uger. Cyprioternes »raid« på landets pengeautomater skyldtes dengang, at en af betingelserne for en EU-hjælpepakke på 10 milliarder euro var, at alle bankindeståender skulle pålægges en engangsskat på 6,75 pct. af beløb op til 100.000 euro og 9,9 pct. på beløb derover.

I sidste ende nøjedes den cypriotiske regering dog med at klippe toppen af de største indeståender. Hvis det samme skulle ske i Grækenland, vurderer den anonyme medarbejder fra den græske centralbank, at det kan føre til voldsomme uroligheder i Athens gader.

»Vi vil se et oprør, som denne krise endnu ikke har haft. Det vil blive blodigt. Grækere er ikke som cypriotere,« siger kilden.

En talsmand for den græske regering har afvist, at styret i Athen har planer om at indføre en lignende særskat. Alligevel har topfolkene i den græske regering været på banen i et forsøg på at nedkøle den højspændte situation. Både premierminister Alexis Tsipras og finansminister Yanis Varoufakis har i nogenlunde enslydende meldinger forsikret om, at den græske regering vil indgå en aftale med kreditorerne inden for en uge. De optimistiske toner finder ikke genklang i EU-Kommissionen, der dog hilser den selvpåførte græske deadline velkommen. Kommissionens talsmand, Margaritas Schinas, mener, at det kræver »mere tid og en større indsats«, før en aftale kan underskrives.

I næsten fire måneder har den Syriza-ledede venstreregering hutlet sig frem og forsøgt at indgå studehandler med kreditorerne i eurozonen og IMF, der hele tiden har fastholdt, at Grækenland først kan få adgang til en livsvigtig kapitalindsprøjtning på 7,2 milliarder euro, når det gældsplagede land har fremlagt et omfattende reformprogram.

Lånet på de 7,2 milliarder euro er den sidste del af en massiv hjælpepakke på i alt 240 milliarder euro, som blev lanceret for fem år siden i kølvandet af Grækenlands finansielle deroute og udelukkelse fra de internationale lånemarkeder. Over de seneste måneder har Grækenland været helt nede at skrabe bunden i de slunkne pengekasser for at kunne overholde sine låneaftaler med IMF. I sidste uge tømte grækerne sågar sine krisereserver på en konto hos netop IMF for at kunne tilbagebetale et lån på 750 millioner euro.

Grundlovsdag skal Grækenland tilbagebetale det dobbelte til IMF. Og henover sommeren venter endnu en række afdrag, der tilsammen løber op i flere milliarder euro.

Det springende punkt i forhandlingerne har været, at Grækenland ikke vil gennemføre reformer, før det får eftergivet gæld, mens EU-kredsen vil ikke tale om at eftergive gæld, før der kommer reformer.

På trods af flere års spareprogrammer og hjælp fra de europæiske institutioner døjer Grækenland med en gæld på 177 pct. af BNP.