Grækernes skæbne ligger i hænderne på en sønderjyde

Danske Poul Thomsen er én af hovedarkitekterne bag redningsplaner for både islandsk og portugisisk økonomi. Den seneste tids dramatiske forhandlinger med Grækenland viser, at han står med én af sit livs største udfordringer.

Der er stadig dyb økonomisk krise i Grækenland. Danske Poul Thomsen er IMFs missionschef i landet.
Læs mere
Fold sammen

De færreste danskere kender nok IMF-økonomen Poul Mathias Thomsen. Hvis man laver en googlesøgning på hans navn, dukker hans cv op, ledsaget af et fejlagtigt billede af hans dyreglade navnebror og tidligere TV-vært.

Til gengæld er den 60-årige sønderjyde mere kendt i Grækenland, hvor han er én af de få danskere, der får selskab af livvagter, så snart han sætter fod i landet. I 2013 blev en mand anholdt for at kaste mønter efter ham på gaden i Athen, og i flere græske medier har han været udsat for en noget rå behandling.

Poul Thomsen upopularitet i Grækenland bunder i, at han er én af hovedarkitekterne bag de reform- og sparekrav, som mange grækere føler er med til at underminere landets økonomi.

Efter i mange år at have arbejdet bag kulisserne i Den internationale Valutafonds hovedkvarter, er han i forbindelse med de seneste års finanskrise trådt i karakter, som fondens chefforhandler bag redningsplaner for gældsplagede lande som Ukraine, Island og Portugal.

Det er arbejde, han har fået stor international anerkendelse for. Men flere eksperter peger overfor Bloomberg nu på, at den erfarne dansker og hans kolleger måske har forregnet sig i forhold til Grækenland og dermed været med til at gøre livet svært for dem selv.

I december sidste år sad Poul Thomsen nemlig med som en central figur ved forhandlingerne, da det ikke lykkedes at få en ny aftale på plads med den daværende regering. Og med sine skrappe og ufravigelige krav var valutafonden med til at gøre sig selv en bjørnetjeneste. Det pointerer Martin Edwards, der er professor ved Seton Hall University i New Yersey til Bloomberg.

»Den aftale i december var en stor mistet mulighed. De har bevæget sig fra at have en moderat samarbejdsvillig regering til at én, der ikke vil spille med på deres banehalvdel. Det er et problem, de (IMF, red. selv har skabt,« siger han.

Sammenbruddet førte nemlig som bekendt til et nyvalg, hvor venstrefløjspartiet Syriza kom til magten. Syriza er langt vanskeligere  at samarbejde med. Dels fordi de har lovet at befri Grækenland fra den stramme økonomiske spændetrøje, som Trojkaen (eller Institutionerne, som det nu hedder), der består af IMF, ECB og EU-kommissionen, har hevet ned over landet. Dels fordi Syriza-ministrene har udviklet en karakteristisk tendens til nikkedukkeri til forhandlingerne i Bruxelles, hvorefter de går direkte hjem til Athen og lover befolkningen næsten det stikmodsatte.

Også den tidligere IMF-økonom og dermed kollega til Poul Thomsen, Ashoka Mody var inde på noget af det samme, da han i en klumme i Bloomberg sidste måned bad valutafonden om at »erkende sit ansvar for landets vanskeligheder« og eftergive en stor del af Grækernes gæld.

Andre økonomer roser dog IMF for at stå fast og signalere overfor andre gældsplagede lande, at man ikke kommer nogen vegne ved at lege problembarn og gå imod valutafondens linje.

Hvis den 60-årige dansker lader sig påvirke af kritikken, skjuler han det godt. Han har i forbindelse med de nylige forhandlinger udtalt, at IMF er parat til at lave nogle få ændringer i vilkårene for Grækenlands kortsigtede budgetmål. Men de overordnede krav ligger klippefast. Grækerne skal reducere deres gæld til et bæredygtigt niveau og forpligte sig til omfattende reformer af den offentlige sektor, som blandt andet inkluderer pensioner.

»Vi er åbne overfor nye idéer og forskellige måder at nå et lands økonomiske mål. Vi er en pragmatisk institution,« siger han til Bloomberg og fortsætter:

»Men vi skal også være opmærksomme på de økonomiske realiteter.  Når alt kommer til alt, så skal vi sikre, at vi behandler vores medlemsstater ens.«

Situationen i Grækenland lige nu er, at statskassen er ved at løbe tør. Den græske indenrigsminister Nikos Voutsis sagde i et interview med græsk TV i weekenden, at landet ikke har råd til at betale næste låneafdrag til IMF i juni.

Men samtidig vil grækerne ikke acceptere alle IMF og EUs krav, fordi det ifølge premierminister Alexis Tsipras er det somme som at tage »en kur der er værre end sygdommen.«