Grækerne har været udsat for verdenshistoriens største sparepakke

Det er de største sparepakker, der nogensinde er set i verdenshistorien, som Grækenland har været udsat for de senere år. Men det har ikke været urimelige krav, Grækenland er blevet mødt med, og de har også allerede fået eftergivet en del af deres gæld, vurderer cheføkonom Helge J. Pedersen.

Foto: ANGELOS TZORTZINIS. Det er de største sparepakker, der nogensinde er set i verdenshistorien, som Grækenland har været udsat for de senere år. Men det har ikke været urimelige krav, Grækenland er blevet mødt med, og de har også allerede fået eftergivet en del af deres gæld, vurderer cheføkonom Helge J. Pedersen.
Læs mere
Fold sammen

Det er kun rimeligt og fair, at stille krav, når et land skal have en økonomisk hjælpepakke på 240 milliarder euro.

Det er cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea, der vurderer dette. Han kalder de senere års barske sparepakker og hestekure i Grækenland for »de største nogensinde i verdenshistorien«.

»Der er formentlig aldrig før set så markante finanspolitiske stramninger i noget andet land eller på noget andet tidspunkt. Så det har været meget voldsomt.«

Kravene til Grækenland lød blandt andet på, at de skulle skabe overskud på deres offentlige finanser, uden renteudgifter på statsgælden var regnet med. De blev også bedt om at forbedre den konkurrenceevne, som gennem mange år var forværret stort, og så skulle de rette op på en samfundsmodel, der på mange måder var ved at køre af sporet, og som slet ikke passede til et moderne samfund.Men Grækenland blev ikke kun mødt med krav. De fik også store lån, og i 2012 fik de tilmed eftergivet en del af deres statsgæld. Det skete med et såkaldt »haircut« på 90 procent af den del af den græske gæld, som var ejet af private. Det gav store tab blandt private investorer.

»Så der er gjort meget for at hjælpe Grækenland. Men måske har styrken og timingen af de store besparelser været uheldig. De finanspoltiske stramninger kom nemlig samtidig med, at en voldsom recession begyndte at hærge Grækenland. Det førte til fald i det græske bruttonationalprodukt (BNP) på hele 25 procent og har fået statsgældens andel af BNP til at stige voldsomt. Så måske blev der strammet for hårdt på et tidspunkt, hvor det i forvejen gik ned ad bakke. Men når der ydes så store kreditter til et land, må der være en række modkrav,« siger Helge J. Pedersen.

Meget har også handlet om at få ændret den græske kultur og samfundsmodel. Deres skattesystem hang i laser. Der manglede styring af de offentlige udgifter, ligesom nepotisme, sort arbejde, korruption og andre dårligdomme var helt almindeligt.

»Det har været en syg kultur. Den har der skulle tages et opgør med, og det er svært på så kort tid. Så forventningerne har nok været for høje. Det er jo voldsomme udfordringer, Grækenland har været kastet ud i.«

Det er i alles interesse, at Grækenland bliver inde i eurosamarbejdet, for hvis først ét land forlader det, så risikerer andre at følge efter, vurderer økonomen.

Det vil også være forbundet med meget store økonomiske omkostninger i form af inflation, stigende renter, kapitalflugt, konkurser og andre dårligdomme at træde ud af euroen.

Et stort flertal i den græske befolkning ønsker da også at blive i både euroen og EU, så det er næppe sandsynligt, at der sker de store ændringer på disse områder. Derimod venter Helge J. Pedersen, at Grækenland får forhandlet en række mere lempelige vilkår på plads for afvikling af deres statsgæld.

»Men meget kan ske, især fordi den nye græske regering er helt uerfaren, og derfor er svær at forudse,« lyder det fra cheføkonomen.