Grækenlands valg mellem ydmygelser og euro-exit

Den græske regeringschef rejser til Moskva for at finde støtte her, og imens mødes eurolandene i Bruxelles for at stille nye krav til landet. Grækenlands valg står mellem ydmygelser og euro-exit, siger fransk Grækenlands-kender.

En fodgænger passerede påskesøndag en murtegning i Athen af den græske statsminister, Alexis Tsipras, som portrætterer ham som Jesus med ordene »Tsiprous Christ«. Tsipras’ flirt med Rusland og Kina kan være et sidste forsøg på både at blive i euroen og redde æren. Foto: Kostas Tsironis/Reuters
Læs mere
Fold sammen

Onsdag rejser Alexis Tsipras til Moskva. Det er ikke helt klart, hvad han egentlig håber at finde dér, men dét han har mest brug for, vil han nok ikke finde.

Tsipras har nu været Grækenlands regeringschef i ti uger, valgt på løfter om at gøre op med sparepolitikken og kræve en del af landets gæld eftergivet. Ingen af delene er lykkedes endnu, og bekymringen i EU er, at Tsipras vil forsøge at få hjælp i Rusland, måske i form af et stort lån uden politiske betingelser.

Foreløbig ser den græske regering dog først og fremmest ud til at gå efter at blive fritaget for den russiske fødevareembargo, som blev indført i sommer som en straf for Vestens sanktioner. Samtidig vil man komme til at diskutere et russisk ønske om at føre en ny gasrørledning fra Tyrkiet og ind i Grækenland; dette projekt, uofficielt kaldet Turkish Stream, skal afløse projektet South Stream, som skulle være gået gennem Balkan, men som Bulgarien blokerede for. Bulgariens modstand skyldtes, at projektet stred mod EUs konkurrencelovgivning, fordi rørledningen skulle være lukket for alle andre end Gazprom, men Tsipras-regeringen vil måske tage lidt lettere på det spørgsmål.

Selv om ingen forventer, at Rusland er klar med et stort, betingelsesløst lån til grækerne, så er der flere og flere tegn på, at Grækenland kigger mod øst, og ikke mod vest. En af de få indrømmelser til EU, der er kommet fra den nye græske regering, er et tilsagn om at gå videre med privatiseringen af havnen i Piræus. Det er bare ikke nødvendigvis det samme, som at Grækenland vil vælge den europæiske vej. Et af de fem selskaber, der er udpeget som mulige købere af havnen, er nemlig et kinesisk selskab, Cosco Pacific. Og Kina har straks kvitteret ved at købe for 100 millioner euro græske statsgældsbeviser – på et tidspunkt hvor ECB forhindrer de græske forretningsbanker i at gøre det samme.

Grækenlands behov for penge er kun blevet større, efter at finansminister Yanis Varoufakis søndag måtte love, at landet nok skal betale IMF det afdrag på 458 millioner euro, som forfalder på torsdag. Der var ellers pludselig opstået tvivl, fordi den græske indenrigminister, Nikos Voutsis, forklarede til Der Spiegel, at man desværre nok ikke kunne betale IMF, da man jo også skulle have penge til lønninger og pensioner. Så måtte Varoufakis i stor hast flyve til Washington og forklare, at Voutsis – der tilhører Syrizas venstrefløj – altså ikke tegner regeringen i dette spørgsmål.

Men det ville også have været temmelig usædvanligt, om Grækenland ikke havde betalt. Selv Argentina betalte IMF, da landet for 14 år siden ellers gik bankerot.

»Jeg hilser det velkomment, at ministeren bekræftede, at den ydelse, som forfalder til betaling til IMF 9. april, vil blive betalt,« skrev IMFs administrerende direktør, Christine Lagarde, efter mødet med Varoufakis – i en pressemeddelelse, der var lige så usædvanlig som anledningen til den.

Lagarde og Varoufakis talte sammen i to en halv time, og det har ikke kun handlet om de mange penge, der forfalder til betaling på torsdag. Ifølge tyske medier talte Lagarde for, at Grækenland forhøjer momsen og gennemfører en pensionsreform – det kan betyde højere pensionsalder og lavere pensioner.

Og det er lige præcis to ting, som den græske regering ikke vil, fordi det strider helt mod partiernes valgløfter.

Grækenland har før påske afleveret en ny liste over reformforslag til EU. Den omfatter i alt 18 forslag, der især handler om at bekæmpe skatteunddragelse og beskatte onlinespil og lignende, men der er også privatiseringer og administrative forenklinger med på listen. Der er ikke sat beløb på de enkelte poster. Ifølge græske medier skal der imidlertid findes en anden liste, som sætter beløb på; reformerne, der i alt skal give 3,7 milliarder i nye indtægter. Og, nok så vigtigt, så skal det fremgå af denne liste, at man samtidig vil bruge 926 millioner euro af de nye indtægter på at forbedre pensionssystemet. Altså det modsatte af det, IMF ønsker, ligesom listen helt mangler forslag om arbejdsmarkedsreformer.

Det er ikke kun i Moskva, der bliver holdt møder om Grækenlands skæbne i denne uge; onsdag og torsdag mødes den såkaldte arbejdsgruppe for eurozonen, der består af eurolandenes vicefinansministre. De vil helt sikkert komme til at tale om Grækenland og om, hvad der skal til, for at landet kan få udbetalt sin sidste lånetranche, på et tidspunkt da de politiske manøvremuligheder er ved at være brugt op.

»Selv om udtræden af euroen ikke var på Syrizas valgprogram, og selv om et flertal af grækerne ikke er for det, så må de nu være ved at indse, at de kun har valget mellem Grexit og kapitulation,« siger den franske journalist og Grækenland-kender Coralie Delaume i et interview med le Figaro.

»Men afvisningen af at blive ydmyget mere af EU spillede en stor rolle for de venstreradikales valgsejr.«

Har hun ret, kan flirten med Rusland og Kina være et sidste forsøg på både at blive i euroen og redde æren.