Grækenlands økonomi rider på vækstbølge efter OL

Det kostede gældsplagede Grækenland adskillige milliarder euro at være vært for De Olympiske Lege - og nu skal pengene hentes ind igen. Grafik: Fakta om Grækenland

Foto: ARIS MESSINIS Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ATHEN: Mens en række af de vigtigste europæiske økonomier gisper efter vejret, går det over stok og sten i Grækenland. Milliardinvesteringerne i årene frem til OL sidste sommer var drivkraften bag en årlig gennemsnitlig økonomisk vækst på fire pct. i perioden 2000-2004, og fremgangen fortsætter.

I år forventes økonomien at vokse med tre pct., og cheføkonom Paul Mylonas fra Grækenlands største bank, National Bank of Greece, ser ingen grund til, at økonomien ikke holder dampen oppe på det niveau i 2006.

»Græsk økonomi er modsat mange andre europæiske økonomier fortsat præget af optimisme. Vi regner med syv pct. flere turister til landet i år, og den anden store indtægtskilde, rederierne, har kronede dage og oplever en fremgang, vi ikke har set i årtier. Det er ikke mindst udviklingen i Kina, der skæpper i rederiernes kasse,« siger Paul Mylonas om den græske handelsflåde, der er Europas største.

Budget bugner
Forbrugerne ser også lyst på den økonomiske situation, selv om Grækenland fortsat kører med massive underskud på de offentlige budgetter og stadig er i karambolage med EUs krav om budgetmæssigt mådehold.

Først for nylig er forbrugertilliden svækket lidt efter i de senere år at have været i top. En medvirkende årsag til den positive stemning har uden tvivl været den yderst rundhåndede lønstigning, som de græske politikere gav de offentligt ansatte forud for sidste års valg: Lønningerne steg med 12 pct., hvilket sikrede de ansatte en markant reallønsfremgang i og med, at inflationen i de senere år har ligget stabilt omkring tre pct.

Synlige forandringer
Parlamentsvalget sidste år betød, at det socialdemokratisk-orienterede PASOK parti efter 20 år måtte vinke farvel til magten. I stedet kunne det borgerligt-liberale Nyt Demokrati sætte sig på regeringstaburetterne med Costas Karamanlis som statsminister, og fra starten lagde man vægt på at skabe synlige forandringer blandt andet gennem privatiseringer, støtte til udenlandske investeringer og en skattereform, der gradvist sænker selskabsskatten med 10 procentpoint til 25 pct. i 2007.

»Men den nye borgerlige regering har i den første tid haft hænderne fulde med blandt andet OL, EU-parlamentsvalg og EU-formandskabet. Nu er hvedebrødsdagene slut, og der skal vises økonomiske resultater,« siger Mylonas.

Netop økonomien var i fokus i sidste uge, da oppositionen stillede et mistillidsvotum til økonomi- og finansminister George Alogoskoufis. Statsminister Karamanlis gjorde lynhurtigt oppositionens krav til et spørgsmål om regeringens overlevelse og sikrede sig i søndags den nødvendige parlamentariske opbakning til at fortsætte ved magten.

Dermed blev udfaldet akkurat som de fleste politiske kommentatorer og økonomer - blandt dem cheføkonom Paul Mylonas - havde regnet med. Han peger derfor også nu på en række opgaver, som regeringen skal i gang med.

»Man har forpligtet sig til at gennemføre en række privatiseringer, blandt andet i banksektoren. En forudsætning herfor er blandt andet, at en række udestående spørgsmål om pensionssystemet for de bankansatte løses tilfredsstillende. Og det er ikke uproblematisk,« siger Mylonas, som dog hæfter sig ved, at den socialistiske opposition ikke i nævneværdig grad har slået sig i tøjret indtil nu.

»Oppositionspolitikerne ser uden tvivl en strategisk fordel ved at lade de borgerlige tage alle tæskene for at gennemføre upopulære indgreb, som de reelt godt kan se nødvendigheden af,« vurderer han.

Sølvbryllup med EU
Grækenland har næste år 25 års jubilæum som medlem af EU, og grækerne tilsluttede sig ØMUen i 2001. Gennem alle årene har landet nydt godt af den økonomiske støtte fra EUs fonde, og i øjeblikket venter man i spænding på udfaldet af forhandlingerne om EUs budget 2007-2013. Budgettet er på dagsordenen for den kommende weekends EU-topmøde, og i græske regeringskredse erkender man, at Grækenland får svært ved at opretholde de store tilskud.

»Den kage, vi skal dele, er stort set uændret i størrelse, men nu er der bare yderligere ti lande, som skal have et stykke af den,« sagde viceudenrigsminister Yiannis Valynakis i sidste uge efter et økonomi- og finansministermøde i Bruxelles.

Støtte barberes
Grækenland har indtil nu regnet med at kunne hente 22 mia. euro (ca. 165 mia. kr.) i EU-støtte til infrastrukturprojekter i perioden 2007-2013, men de seneste meldinger tyder på, at støtten reduceres med så meget som op til 30 pct. eller 50-55 mia. kr. Sker det, vurderes det at få alvorlige konsekvenser for den fremtidige udbygning af den græske infrastruktur, og det vil især gå ud over de nordlige dele af Grækenland og øerne. I dag er størstedelen af den græske industri centreret i og omkring Athen og den næststørste by, Thessaloniki.