Grækenland og EU nærmer sig en aftale

Foto: ALEXANDROS VLACHOS

Den græske premierminister, Alexis Tsipras, udtaler, at Grækenland og sine kreditorer er millimeter fra en aftale om næste stadie af redningsaktionen.

Det skriver Financial Times.

Premierministeren antyder dog, at et møde med eurozonens ledere kan blive nødvendigt for at bryde dødvandet, hvis aftalen ikke færdiggøres denne måned.

- Det er en absolut nødvendighed, at disse uendelige forhandlinger snart slutter, sagde Alexis Tsipras onsdag efter et møde med formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

Aftalen omhandler beskæringer af pension og reformer af arbejdsmarkedet, tiltag som Grækenland skal indføre for at låse op for yderligere midler.

- Det græske folk har lidt meget og har brug for at se lyset for enden af den her lange tunnel af sparepolitik, sagde EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, til Europa Parlamentet tirsdag.

En aftale vil være et vigtigt skridt mod at få Den Internationale Valutafond, IMF, med om bord som finansiel støtte, hvilket især Tyskland ser som essentielt.

Aftalen skal ske inden en stribe af store afbetalinger på den græske gæld i juli, som sammenlagt lyder på 6 mia. euro (44,6 mia. kr.), skriver Financial Times.