Grækenland kan ikke betale, viser nye tal

Selv om Grækenland overholdt krav fra EU og IMF, ville gælden stadig være for stor, viser hidtil hemmeligt papir. Kreditorerne giver Syriza-regeringen skylden, men det er ikke første gang, at forudsætningerne er skredet.

Grækenlands premier­minister, Alexis Tsipras
Læs mere
Fold sammen

Grækenland har brug for at få eftergivet gæld i størrelsesordenen 50 milliarder euro. Sker det ikke, vil landet selv ikke under de mest optimistiske forudsætninger blive i stand til at betale sin gæld.

Det er konklusionen i et hidtil hemmeligholdt dokument fra »institutionerne«, altså EU, ECB og IMF.

Papiret er et bilag til den hjælpepakke, Grækenland i sidste uge sagde nej til, og det er siden blevet offentliggjort af de græske myndigheder i forbindelse med søndagens folkeafstemning.

Tallene i papiret viser, at selv om Grækenland overholder hjælpepakkens krav, kommer gælden ikke ned på et holdbart niveau.

Det fremgår også, at IMF og europæerne ser meget forskelligt på Grækenlands evne til at betale sin gæld tilbage. IMFs beregninger viser, at Grækenland i 2020 stadig vil have en offentlig gæld på 149,9 procent af BNP.

Det er langt over de mål, man hidtil har haft for, hvor langt det er nødvendigt at få gælden ned.

Men heller ikke EUs mere optimistiske beregninger fører frem til, at gælden bliver til at betale. EU-scenariet viser en gæld på 137,5 procent af BNP.

Tilbage i oktober 2011 slog Eurogruppen fast, at Grækenlands offentlige gæld skulle være nedbragt til 120 procent af BNP i 2020. Man sagde ikke udtrykkeligt, at en højere gældsbyrde ville være ubærlig, men indirekte var det konklusionen.

Der gik ikke et halvt år; så viste en ny vurdering af situationen, at gælden ville være betydeligt højere i 2020. Derefter underskrev Grækenland og Trojkaen i marts 2012 en ny aftale om en ny hjælpepakke og nye budgetstramninger; det såkaldte memorandum. Man holdt fast i målet for 2020, og et halvt år senere tilføjede Eurogruppen, at gælden burde være »klart under 110 procent«, når man nåede frem til 2022.

Begge disse mål anser altså både IMF og EU i dag for fuldkommen urealistiske. Først ti år længere ude i fremtiden kan man i forvente, at gælden er faldet så meget.

EUs lysere syn på Grækenlands økonomi hænger blandt andet sammen med, at man tror på meget større indtægter fra privatisering, end IMF anser for muligt.

I det nye papir, som er dateret 25. juni 2015, forsøger kreditorerne at forklare skredet i tallene med udviklingen de seneste måneder, altså reelt uroen efter, at Syriza er kommet til magten i Athen.

»Det er tydeligt, at de seneste måneders politiske forsinkelser og usikkerheder har gjort det umuligt at nå 2012-målene under ethvert scenario«, står der i papiret.

Under det optimistiske EU-scenario vil Grækenland få brug for at få eftergivet gæld for omkring 35 milliarder euro i 2020 for at kunne komme ned på det oprindelige mål for 2020 eller i hvert fald lette betalings­vilkårene så meget, at det svarer til en kontantværdi på 35 milliarder euro. Går tingene, som IMF forventer, skal man lette gælden for omkring 65 milliarder euro.

At det er gået så meget værre end forventet, skyldes en række forhold, forklarer papiret: Svagere økonomisk vækst end ventet, lavere statsoverskud end ventet, færre indtægter fra privatisering end ventet, og endelig bankernes behov for ekstra kapital, som er større, end man ventede i 2012.

Beregningerne er foreløbige, og EU og IMF arbejder videre for at prøve at blive enige, fremgår det.

»Yderligere arbejde er i gang for at forene scenarierne,« hedder det i papiret, som har overskriften »Preliminary Debt Sustainability Analysis for Greece«.

IMF har helt fra begyndelsen advaret om, at Grækenland ikke ville kunne betale hele sin gæld tilbage, og valutafondens holdning har i høj grad været drivkraften bag de gælds­lettelser, Grækenland allerede har fået. I 2012 accepterede de private ejere af græske statsobligationer – mest banker – at give afkald på halvdelen af deres penge, svarende til cirka 100 milliarder euro, formentlig fordi de stod over for en trussel fra EU og IMF om, at man ellers ville lade Grækenland gå fallit. Og rente­satser og afdragsvilkår på de europæiske lån er blevet lempet flere gange, hvilket er en anden måde at give gældslettelse på.

IMFs cheføkonom, Olivier Blanchard, skrev for godt to uger siden i et debatindlæg, at Grækenlands europæiske kreditorer var nødt til at give landet en gældslettelse; ellers var gældsbyrden uholdbar. Men han mente dog, at man ville kunne opnå gældslettelsen ved at strække tilbagebetalingstiden og sænke renterne, så man ikke behøvede direkte at nedskrive gældens pålydende værdi.