Grækenland blev behandlet for hårdt

En af de mest indsigtsfulde, men også mest kritiske økonomer over for euroen og det økonomiske samarbejde i Europa, er professor Jesper Jespersen. Læs her, hvordan han ser situationen efter det græske valg.

» På længere sigt er de reformer, som Grækenland er blevet presset til at gennemføre, også en kæmpe fordel.«, lyder det fra Mikkel Høegh. Fold sammen
Læs mere
Foto: unknown

»Ja, vi har været for hårde.«

Sådan lyder det fra professor Jesper Jespersen ved Roskilde Universitets Center (RUC), når han bliver spurgt, om den såkaldte Trojka, der består af repræsentanter fra EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) har stillet for barske sparekrav til Grækenland.

Jesper Jespersen har gennem årtier været en flittig samfundsdebatør, især når det kom til spørgsmål om den europæiske økonomi, og han har skrevet en hel stribe bøger om dette emne, senest bogen »Euroen – hvorfor gik det galt, og hvordan kommer vi videre?«

I dag siger han, at stort set alle er blevet dybt overrasket over, hvor store og negative konsekvenserne har været for Grækenland af de senere års markante sparepakker.

»Der er nærmest tale om en social katastrofe. IMF har også erkendt, at de negative konsekvenser er blevet større end ventet,« siger Jesper Jespersen.

Den græske statsgæld er oven i købet steget til 175 procent af bruttonationalproduktet (BNP) sidste år, hvilket går stik mod Trojkaens planer, som sigtede mod, at gælden skulle bringes ned på 120 procent af BNP i 2020.

Jesper Jespersen vil med egne ord »ikke frikende« den løsslupne politik, som blev ført gennem mange år i Grækenland.

Her steg lønningerne stærkt, mens konkurrenceevnen blev dramatisk forværret.

Men der har også været massive problemer med korruption, svindel, bureaukrati og dårlig skatteopkrævning, som har været med til at svække det økonomiske udpinte Grækenland.

Den rette vej fremad nu er, efter Jesper Jespersens opfattelse, at sænke renten på den græske statsgæld, som er oppe i nærheden af 320 milliarder euro. Samtidig burde en del af den græske gæld nedskrives og eftergives, sådan som det også skete i 2012.

»Det er et godt princip, at lande skal betale deres gæld tilbage. Men historien har vist, at der er en risiko for, at lande laver deres egen gældsnedskrivning, hvis de ikke kan få en frivillig aftale. Det vil sige, at de stopper betalingerne på deres statsobligationer. Det behøver ikke føre til meget høje renter og forhindre Grækenland i at hente kapital på finansmarkedet. For eksempelvis Rusland kom tilbage til finansmarkedet allerede få år efter, at de i 1998 standsede betalingerne på deres statsgæld. I Argentina er det lidt mere problematisk. Men det er dog kun en mindre del på otte procent af deres statsgæld, som der er problemer med i dag.«

Jesper Jespersen tilføjer, at flere af de sydeuropæiske lande slet ikke burde have været med i ØMUen fra begyndelsen, hvorfor den rigtige løsning i dag ville være, at etablere en syd- og nordeuropæisk euro, altså to forskellige slags euro.

»Så ville man få to grupper af lande, der minder mere om hinanden, og som med fordel kan have en fælles valuta. Frankrig må så selv beslutte, om de vil stå det ene eller det andet sted. Men de nuværende regler er for stive for de fleste lande, især Sydeuropa, og derfor har eurolandene da også haft en vækst, der er omkring én procent lavere om året, end hvad der er set i Storbritannien og Sverige,« siger Jesper Jespersen.