Google-regnskab når ikke Wall Streets forventninger

Internetgigantens omsætning steg med 15,7 milliarder kroner i seneste kvartal, alligevel sender investorerne aktien på nedtur.

Foto: MARK BLINCH. Googles aktiekurs faldt efter offentliggørelsen af årsregnskabet, der trods stor fremgang ikke levede op til investorernes forventninger.
Læs mere
Fold sammen

Internetgiganten Google fremlagde torsdag årsregnskab, og omsætningen steg i fjerde kvartal med 15 procent, men alligevel nåede man ikke Wall Streets forventninger.

Koncernens omsætning i det seneste kvartal udgjorde 18,10 milliarder dollar sammenlignet med 15,71 milliarder dollar i samme periode året forinden. Analytikere havde forventet en omsætning på 18,46 milliarder dollar.

Googles aktieværdi faldt derfor med 3,5 procent torsdag.

Google oplyser, at den gennemsnitlige pris på firmaets online-annoncer, eller »pris per klik,« er faldet tre procent, mens antallet af forbrugernes klik på annoncer er steget 14 procent.

BNB