Gode tider på aktiemarkedet giver ATP rekordafkast

ATP har haft et investeringsafkast på 21,3 milliarder kroner i andet kvartal.

Omkring fem millioner i Danmark har en pensionsopsparing hos ATP. (Arkivfoto) ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stigende aktiekurser har skæppet gevaldigt i kassen hos ATP i andet kvartal, hvor pensionskoncernen har haft et rekordhøjt aftast.

ATP kommer ud af andet kvartal med et afkast på sine investeringer på 21,3 milliarder kroner.

Det er en forbedring fra samme periode sidste år, hvor afkastet lød på 14,6 milliarder kroner.

Det viser regnskabet fra ATP, som omkring fem millioner i Danmark har en pensionsopsparing hos.

Det er især afkast på aktier og finansielle instrumenter, der er bundet op på udviklingen i inflationen, der har trukket overskuddet op.

Administrerende direktør Bo Foged er tilfreds med afkastet på investeringerne.

»Den måde, vi har konstrueret vores portefølje på med stor risikospredning, tæt risikostyring og aktiv risikotagning, viser virkelig sin værdi.«

»Jeg er meget tilfreds med, at vi har været tro mod vores koncept og igen leveret rekordresultater på investeringssiden,« siger han i en kommentar til regnskabet.

ATP er en kollektiv pensionsforsikring. Princippet er, at man selv og ens arbejdsgiver eller staten betaler ind til ens pension i ATP.

Man betaler bidrag til ATP af sin løn eller overførselsindkomst. Det kan være dagpenge eller kontanthjælp.

Samlet har ATP en pensionsformue på 925 milliarder kroner.

Ud over at få pensionerne til at vokse har ATP også en lang række opgaver med at udbetale forskellige ydelser.

ATP har blandt andet haft opgaven med at udbetale de indefrosne feriepenge, som ad to omgange er blevet udbetalt under corona.

/ritzau/