GN Store Nord sælger høreapparatforretning i milliardhandel
GN Store Nord forventes at have afsluttet salget af sin høreapparatforretning inden udgangen af året.
GN Store Nord forventes at have afsluttet salget af sin høreapparatforretning inden udgangen af året.
GN Store Nord har indgået en aftale om at sælge sin høreapparatforretning i en handel, der har en værdi af 17 milliarder kroner.
Det oplyser selskabet i en børsmeddelelse mandag formiddag.
Forretningen er blevet solgt til det italienske selskab Amplifon.
GN Store Nord modtager godt 12,6 milliarder kroner - og derudover 56 millioner aktier i Amplifon for frasalget, fremgår det.
Handlen får aktien til at eksplodere, efter Børsen i København er åbnet klokken ni. I skrivende stund stiger aktien med cirka 37 procent.
Handlen mangler at få grønt lys fra konkurrencemyndighederne, og den forventes endeligt afsluttet inden udgangen af året.
/ritzau/