Glud & Marstrand solgt

Glud & Marstrand, der producerer metalemballage, er solgt til hollandsk investeringsfond

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Glud & Marstrand, der producerer metalemballage, er blevet solgt til den hollandske investeringsfond ABN Amro Capital.

Virksomheden, der blev etableret i 1879, ejes af Axcel og KIRKBI med hver knap 40 procent, Nordea Liv & Pension med ca. 20 procent samt direktionen.

Ejerkredsen oplyser, at man nu finder det naturligt at udtræde. I løbet af de seneste tre år er omsætningen steget med knap 30 procent til 1,6 milliarder kroner. Christian Frigast, adm. direktør i Axcel, der kom ind som aktionær for godt tre år siden, siger, at afkastet har været meget tilfredsstillende.

- Vi er overbeviste om, at Glud & Marstrand under det nye ejerskab vil kunne fortsætte den positive udvikling, siger han.

Glud & Marstrand har fem fabrikker i Danmark samt én i Sverige, og de beskæftiger omkring 1200 medarbejdere.

/ritzau/