Glem midtvejsvalget: Hende her sidder med rorpinden

Uanset udfaldet af det amerikanske midtvejsvalg, vil det politiske manøvrerum være begrænset de næste to år, og det er op til centralbankchef Janet Yellen at styre amerikansk økonomi sikkert ind i opsvinget.

I et lammet politisk system, er det centralbankchef Janet Yellen, der er nøglepersonen i et USA på vej ind i højkonjunkturen. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN ERNST
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uanset udfaldet af det amerikanske midtvejsvalg vil det politiske system og arbejdet på Capitol Hill de næste to år være lammet af politikerlede og fastlåst af bitre kampe mellem demokrater og republikanere.

I stedet vil øjnene i høj grad rette sig mod en anden adresse i Washington D.C, nemlig 20551 Constitution Avenue, hvor den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har sit hovedsæde.

Sådan lyder vurderingen fra seniorøkonom Kim Fæster, Jyske Bank og Henrik Drusebjerg, der er chefstrateg i Carnegie Investment Bank.

Dermed er det centralbankchef Janet Yellen, der spiller hovedrollen i de kommende to år, vurderer de.

»Man taler om, at midtvejsvalget er ligegyldigt, og det er fordi politikerne er spillet ud på sidelinjen. Det er centralbanken, som har vores opmærksomhed. Skal vi have vækst fremadrettet, så er det erhvervslivet, som skal investere, er det afhænger af centralbankens evne og vilje til at holde hånden under amerikansk økonomi. På de ting, der virkelig betyde rnoget er fokus trukket væk fra politikkerne. Vi hører mere på Janet Yellen og på de CEOs, som fremlægger regnskaber,« siger Henrik Drusebjerg.

Baggrunden er den fastlåste politiske situation. I den foregående periode har republikanere og demokater, osm har flertal i hhv. Repræsentanternes Hus og Senatet igen og igen blokeret hinanden forslag. En vedtagelse kræver ja begge steder.

De sandsynlige udfald er enten, at denne magtbalance fastholdes med samme fastlåste situation til følge, eller at republikanerne få flertal i begge kamre. Det vil imidlertid ikke for alvor øge handlekraften, idet den demokatiske præsident, Obama, vil kunne nedlægge veto mod Kongressens beslutninger.

Derudover vil præsidentens egne politiske handlemuligheder være begrænsede i hans sidste to år i Det Hvide Hus.

»Obama er inde i slutningen af sin anden præsidentperiode, og på det tidspunkt er man det, man kalder en 'lame duck'. Det betyder, at muligheden ofr at få noget gennemført er lille, fordi alle fokuserer på det præsidentvalg, som kommer i 2016,« siger Kim Fæster.

Også Janet Yellen har faktisk begrænsede handlemuligheder, vurderer han, men det er alligevel op til hende at sikre opsvinget med de forhåndenværende midler.

»Det ser ud som om, at amerikansk økonomi er så fornuftigt inde på sporet. Vi ser en kraftig vækst på arbejdsmarkedet, og industrien har det rigtig godt på trods af afmatnignen i Europa og Kina. Vi ser et lidt svagt boligmarked, og et privatforbruget er ikke kommet helt op i gear, men, men det forventer vi kommer, fordi forbrugerne får noget luft af de faldende oliepriser, så de kan bruge penge på forbrug, som de ellers ville hælde i tanken,« siger Kim Fæster.

Lykkes det er fastholde opsvinget, forventer han to renteforhøjelser fra Janet Yellen i 2015 fortsættende ind i 2016.