Glædelig jul

Lene Rasmussen er en ambitiøs kvinde, der ved, hvad hun vil. Hendes virksomhed PR Chokolade er her i juletiden en hyppig leverandør til firmagaverne rundt om i landet.

I ErhvervsBladets serie "Kvinder der rykker" fortæller Lene Rasmussen om livet med chokoladen. Hun er arbejdsnarkoman og har egentlig lidt dårlig samvittighed overfor børn, bonusbørn og børnebørn. Men lige nu er der jule-højsæson i hendes chokoladeverden - og derfor har virksomheden stortset hele hendes opmærksomhed. For livet handler også om tage en beslutning og stå ved den. Og det er Lene Rasmussen god til. Rigtig god.

Udover de lækre chokolader har en anden kvinde også et talent for at sætte julen i fokus. Slagelse-pigen Rikke Landi, der nu bor i USA har succes med virksomheden Ugly Duckli der sælger designede, håndflettede papirhjerter. De kreativt flettede hjerter er design- og varemærkebeskyttet. For med en onewomanvirksomhed skal hun sikre sig, at hendes koncept ikke bliver stjålet. Og amerikanerne er vilde med hjerterne. De bruges dog ikke som pynt på juletræet, men primært til Valentines day.

ErhvervsBladet ønsker læserne en rigtig glædelig jul.

Læse ledelse side XX og side X