Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Innovation kaldes det og er på dansk blevet noget, der hænger tæt sammen med universiteter og statsstøtte.
Men innovation er også den udvikling af markedet og samfundet, som sker, når nye produkter og teknologier tages i brug - af teenagere, forretningsfolk og bedsteforældre. IT-branchen får glæde af det, brugerne får glæde af det, og alle finder på nye måder at anvende teknologien.
Vi er bare for pæne i Danmark, hvor vi bruger vores mange PCer, internetforbindelser og mobiltelefoner alt for konventionelt.DET CANADISKE FIRMA Research in Motion har udviklet Blackberry-enheden fra at være en håndholdt e-mail-maskine til en hel teknologi med serverløsninger for mobil adgang mange forskellige applikationer. 1,7 millioner brugere anvender Blackberry - 82 procent af dem i Nordamerika. Det har gjort amerikansk erhvervsliv mobilt på en ny måde gennem løsninger, som vi kun med besvær og store omkostninger kan få i Danmark.
TiVo har forandret amerikanernes måde at se TV på. I godt 1,5 millioner amerikanske hjem står der en enhed fra Silicon Valley-firmaet. TiVoen er i princippet en harddiskoptager og TV-tuner i én enhed, som gør det muligt at se fjernsyn forskudt fra TV-stationernes afvikling og dermed helt ændrer mønsteret i forhold til at se en udsendelse live eller på video. TiVoen har for alvor skubbet på udviklingen af harddiskoptagere og settopbokse fra producenterne af forbrugerelektronik.
Endelig er der den offentligt tilgængelige adgang til internettet via trådløse netværk - de såkaldte hotspot.
I enhver amerikansk Starbucks-kaffebar sidder der folk og arbejder eller underholder sig via internettet og en bærbar enhed. Der er i USA flere end 100.000 offentligt tilgængelige hotspot. Det betyder, at mulighederne for at udnytte trådløst internet nu har nået hidtil usete muligheder - set fra såvel et brugersynspunkt som kommercielt.
I Danmark har TDC en service med godt 400 hotspot i nogle McDonalds-restauranter, Statoil-tankstationer og andre lignende forretninger. Hjemme i privaten installerer vi trådløse netværk som aldrig før - selv om mange er noget bekymrede over at bruge dem på grund af sikkerheden.VI SKAL DROPPE NOGLE FLERE af de umiddelbare forbehold og bruge teknologien til noget mere. Det er helt nødvendigt for at gøre ideer til virkelighed (der var den igen - innovationen) og skabe det højteknologiske vidensamfund, som er vores fremtid i den globale arbejdsdeling.
Der er så bare lige det problem, at vi ikke er særligt godt hjulpet af leverandørerne og operatørerne uanset farve og nummer. De er fortsat med at styre det mobile marked med tilskud og har dermed både skabt og understøttet et marked med kunstigt udbud og efterspørgsel.NORDEN og reelt mest Sverige og Finland blev i sidste halvdel af 1990erne placeret på det teknologiske verdenskort som førende i udvikling og anvendelse af mobil teknologi generelt og mobilt internet i særdeleshed.
Men hvis vi lige tager og gnider søvnen ud af øjnene efter fem års tornerosesøvn, så burde det stå klart og tydeligt, at Asien og amerikanerne for længst har overhalet os i praktisk og dagligdags anvendelse af IT - både mobilt og i det hele taget.
Vi må vågne og se at komme videre.