Gigantisk brintfabrik i København rykker tættere på første spadestik: Søger kæmpe beløb hos statsfond

Planerne om at bygge en gigantisk brintfabrik i København begynder at tage form. Partnerskabet bag fabrikken er klar til at investere et trecifret millionbeløb og har søgt et stort tocifret millionbeløb i støtte fra Innovationsfonden.

Planerne om at etablere en gigantisk brintfabrik i København begynder at tage form. Fabrikken skal efter al sandsynlighed placeres på Avedøre Holme, hvor Ørsted i forvejen driver Avedøreværket. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Planerne om at bygge en gigantisk grøn brintfabrik i Københavnsområdet med tilhørende produktion af bæredygtige brændstoffer begynder nu for alvor at tage form.

Fabrikken skal hen mod slutningen af årtiet fremstille grøn brint i store mængder ud af strøm fra den kommende havvindmølleø ved Bornholm. En stor del af brinten skal bruges til at fremstille bæredygtige brændstoffer til skibe, fly, busser og lastbiler ved at blande brint og opsamlet CO2 fra afbrænding af biomasse eller affald.

Partnerskabet, der ledes af energikoncernen Ørsted, er efter at have gennemført en række tekniske undersøgelser parat til at investere et trecifret millionbeløb i at bygge første del af projektet. Samtidig har partnerskabet søgt om et »stort tocifret millionbeløb« i statsstøtte fra Innovationsfonden.

Pengene skal bruges til at opføre en mindre fabrik i første fase med en kapacitet på ti megawatt. Fabrikken skal stå klar i 2023. Derudover skal en del af pengene gå til videreudvikling af næste fase af projektet, en fabrik på 250 megawatt med tilhørende CO2-indsamling og brændstofproduktion i 2027. Blot tre år herefter er det planen, at anlægget skal være fuldt udbygget til en kapacitet på 1,3 gigawatt, hvilket formentlig vil gøre anlægget til et af de største i Europa til den tid.

»God mening at samfundet går ind med støtte«

Til sammenligning er den samlede kapacitet i Europa til produktion af grøn brint i dag på blot 250 MW. I 2030 har EU-kommissionen et ambitiøst mål om at udbygge til en kapacitet på mindst 40 gigawatt.

»Partnerselskaber kommer samlet med et meget stort millionbeløb, men der er tale om en teknologi i en meget tidlig modningsfase, hvor der er behov for at gå gennem en modning og skalering. Derfor er der brug for støtte, indtil vi over tid bliver i stand til at konkurrere med fossile brændstoffer,« siger Henrik Poulsen, topchef i Ørsted.

Ørsted skal stå for selve brintproduktionen, som formentlig kommer til at ligge på Avedøre Holme syd for København.

»Det er en ret stor opgave at etablere brintproduktion i den skala, og vi vil jo ikke kun skabe en teknologiplatform for det projekt, vi taler om her, men en platform, som vil få bredere samfundsnyttig anvendelse. Jeg synes, det giver god mening, at samfundet går ind og hjælper med at få skabt nye, skalérbare værktøjer i kampen mod klimaforandringerne,« siger Henrik Poulsen.

Samtidig opfordrer han politikerne til at gå sammen med industrien om at få etableret de rammevilkår, der er nødvendige for, at det kan lykkes at etablere produktion af grøn brint i Danmark.

Udover at stille statslige midler til rådighed handler det blandt andet om at arbejde for, at man på EU-niveau bliver enige om at stimulere efterspørgslen efter grønne brændstoffer ved at stille iblandingskrav til den tunge transport.

Kemiekspert og brintstationskæde træder til

Udover at få en plan for finansieringen af den første del af projektet på plads, har partnerskabet også udvidet medlemskredsen.

Da projektet blev lanceret i maj i år bestod projektpartnerne ud over Ørsted, som skal stå for brintproduktionen, af transportvirksomheden DSV Panalpina, Københavns Lufthavne, SAS og rederierne A.P. Møller - Mærsk og DFDS, som alle repræsenterer fremtidige aftagere af grøn brint og de nye bæredygtige brændstoffer, samt Københavns Kommune med COWI og Boston Consulting Group som såkaldte videnspartnere.

GRAFIK

Fra vindmøllestrøm til grønne brændstoffer

Sådan skal partnerskabets storstilede plan fungere.

Nu udvides partnerskabet med tre yderligere virksomheder samt Region Hovedstaden.

De nye partnere er norske Nel Hydrogen, som fremstiller brinttankstationer, og Everfuel, som er et spinout fra Nel, der med base syd for Herning har kastet sig over at opbygge og drive et netværk af brintstationer til lastbiler, busser og taxaer i Europa.

Endelig er den danske kemivirksomhed Haldor Topsøe også trådt ind i partnerskabet. Haldor Topsøe er blandt andet leveringsdygtig i de raffinaderianlæg og katalysatorer, som er nødvendige for at kunne omdanne grøn brint og CO2 til bæredygtige brændstoffer.

Danmark er ikke first mover

På den måde er partnerskabet omkring det københavnske brintprojekt ved at have samlet alle kompetencer i den værdikæde, der skal til for at få projektet op at køre og kunderne til at bruge de nye brændstoffer.

»Hvis Danmark og EU skal lykkes med de ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledning, er det afgørende vigtigt at kunne sætte grøn strøm til grønne brændstoffer, som kan bruges i fly, skibe og lastbiler. Vi kan bidrage med den nødvendige teknologi, men det kræver et konsortium netop som dette for også at få brugerne og infrastrukturen med. Sammen kan vi komme i mål med et projekt, som kan vise sig at være skelsættende på internationalt plan,« siger Haldor Topsøes topchef Roeland Baan i en kommentar.

Netop det brede partnerskab kan ifølge Henrik Poulsen fra Ørsted blive det danske projekts bedste konkurrenceparameter.

I modsætning til det danske havvindmølleeventyr, er Danmark nemlig ikke first mover, når det gælder produktion af grøn brint.

Her er lande som Tyskland, Holland, England og Norge allerede i fuld gang med den massive opbygning af en helt ny industrisektor, som skal ske i de kommende år.

»Sammenligner vi med havvind, vil jeg sige, at vi ikke på grøn brint har samme first mover-fordel. Der er andre lande, der rykker rigtig hurtigt her, selvom det først for alvor er accelereret over de seneste to år. Men hvis Danmark virkelig går ind og fokuserer og skaber et samarbejde mellem offentlig og privat kapital og innovation, så har vi en rigtig stærkt mulighed for at opbygge noget, som på lang sigt kan blive en meget interessant industrisektor for landet,« siger Henrik Poulsen.

»Vi har betydelige kompetencer på området, samtidig med at vi har adgang til meget store mængder af konkurrencedygtig grøn elektricitet og et fjernvarmesystem, der kan aftage den ganske betydelige mængde varme, der vil komme fra brintproduktionen,« tilføjer han.

LÆS MERE