Gentofte Kommune tager nu en sag om dødsboskatter til Højesteret. Det sker, efter at kommunalbestyrelsen i en af landets rigeste kommuner mandag aften besluttede at anke sagen.
Sagen er en udløber af, at kommunen har været stærkt utilfreds med, at dødsboskatten efter Mærsk Mc-Kinney Møllers arv tilfaldt staten og ikke Gentofte. Den sag, hvor kommunen gik glip af halvanden milliard kroner, er siden opgivet. I stedet har Gentofte Kommune anlagt en sag mod Skattestyrelsen om 71 andre dødsboer.
Dommen betyder, at det er en tilfældig bogholder i Skat, der afgør, om Gentofte Kommune skal have andel i dødsboskatter, eller om staten skal have det hele.Hans Toft (K), borgmester i Gentofte Kommune
For cirka to uger siden tabte kommunen sagen i Østre Landsret, men det er ifølge Gentofte Kommunens borgmester Hans Toft (K) urimeligt. For det drejer sig om, hvordan en regel om en skæringsdato skal forstås. Ifølge Toft kan pengene fra en sag, som er afsluttet og færdigbehandlet af Skat, alligevel tilfalde staten, hvis Skat blot venter med at bogføre beløbet.
»Dommen betyder, at det er en tilfældig bogholder i Skat, der afgør, om Gentofte Kommune skal have andel i dødsboskatter, eller om staten skal have det hele. Det rokker i den grad ved retsfølelsen og er endnu et eksempel på meget velbegrundet manglende tillid til Skat,« siger Hans Toft.
Han siger, at der er eksempler på, at en bogholder har ventet 84 dage med at indberette i slutsystemet. Samlet har de 71 sager kostet Gentofte Kommune 16,4 millioner kroner.
Skat ønsker ikke at kommentere sagen.
Gentofte opgav Mærsk-arven
Normalt modtager kommunerne en tredjedel af den skat, som bliver udbetalt efter borgernes dødsboer. Og den ordning fik tilbage i 2015 ekstra omtale, fordi boet efter Danmarks rigeste, Mærsk Mc-Kinney Møller, blevet gjort op. I alt skulle der betales 4,6 milliarder kroner i skat fra boet, og kommunen stod til at modtage 1,5 milliarder kroner.
Men en særlig paragraf betød, at hvis der gik mere end to år med at afslutte boopgørelsen, ville alle pengene tilfalde staten. Mærsk Mc-Kinney Møller døde i april 2012, og boet skulle have været opgjort inden 1. maj 2014. Men det var det ikke.
Efter et længere forløb gav kommunen til sidst op med hensyn til Mærsk-arven, men valgte i stedet at gå videre med 71 andre og væsentligt mindre sager.
Hans Toft er utilfreds med den lovgivning, der blev indført i 2006 i forbindelse med kommunalreformen. Daværende skatteminister Kristian Jensen (V) har tidligere sagt, at lovændringen ikke har noget at gøre med sagen i Gentofte, og at der aldrig har været »kalkuleret med, at Mærsk Mc-Kinney Møllers dødsboopgørelse ville trække ud i mere end to år«, som han tidligere har sagt til Politiken.
»Efter Landsrettens afgørelse står nu en ufattelig lovgivning, som efter den ansvarlige ministers udsagn har fået utilsigtede konsekvenser, uden at han vil tage initiativ til at ændre denne lovgivning – og som samtidig belønner staten, når medarbejderne i Skat arbejder langsomt. Vi afventer nu Højesterets afgørelse,« siger borgmester Hans Toft.
Gentofte Kommune valgte at opgive sagen om arven efter Mærsk McKinney Møller, fordi den komplicerede opgørelse tog så lang tid, at en opgørelse fra boet ikke var færdig inden tidsfristen.
