Genstart de danske bestyrelser

Skal vi have gang i Danmark igen, skal bestyrelserne i mange danske virksomheder have tilført nye kompetencer. Ellers klarer vi ikke de kommende kriser og den globale konkurrence.

Natasha Friis Saxberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto/Bax Lindhardt

Under coronakrisen har vi set, hvordan den teknologiske kløft mellem de digitalt orienterede virksomheder og de ikkedigitale er blevet større. En krise og en kløft, der har skabt klare vindere og tabere.

De virksomheder, der havde digitale strategier, services og investeringer på plads, kunne omstille sig hurtigere. De virksomheder, der allerede have forberedt hjemmearbejdspladser og opøvet digitale kompetencer, kunne i langt højere grad holde både forretning og kundekontakten kørende.

En analyse fra Væksthus Danmark viser da også, at højt digitaliserede virksomheders omsætning i gennemsnit er syv gange højere end lavt digitaliserede, og at de samtidig skaber tre gange så mange job. Men især de mindre virksomheder halter bagud, og hele 52 pct. af de små danske virksomheder har ifølge Danmarks Statistik i dag en lav eller meget lav digitaliseringsgrad.

New normal gælder også i bestyrelserne

Selvom hjælpepakkerne nok var nødvendige i foråret, så er regeringsindgreb grundlæggende ikke løsningen, når kriserne kommer.

Her er det ledelserne og især bestyrelsernes ansvar at få klargjort forretningen til den digitale virkelighed og få opbygget en større modstandsdygtighed. Det er dem, der skal tage ansvar for et new normal, hvor uforudsigelige kriser er en del af modus operandi.

Men det kræver konstant ny viden og spørgsmål, hvor diversitet og en stærk teknologisk forståelse er nødvendig, når fremtidens supply chains og et just in case mindset skal forankres i drift, håndtering af kunder og forretningsmodeller.

Bryd ekkokammeret

Desværre halter de danske bestyrelser bagefter. Mange bestyrelser er bygget op som små lukkede netværk med sjældne udskiftninger, og med få eller ingen digitale kompetencer. Netværk hvor man har lettere ved at blive valgt ind, hvis man ligner dem, der allerede sidder der.

En skam, da en analyse fra CBS ellers viser, at virksomheder med en divers og professionel bestyrelse i gennemsnit har 25-40% bedre omsætning.

Den tid, hvor homogenitet og forudsigelighed var vigtigt, er ovre. Men selv om alle taler om new normal, så er ændring af menneskelig adfærd en svær størrelse. Det kræver nemlig, at mange af dem, der sidder på magten i dag, erstatter sig selv eller begiver sig ud i en divers ledelse.

Du skal kunne være i lommen

Der er 5,7 milliarder voksne mennesker på kloden, hvoraf fire milliarder har en smartphone. Vi har med andre ord forbundet næsten hele verden til samme net, og har gennem apps og mobilløsninger skabt en global mobile first-adfærd hos stort set hele jordens voksne befolkning.

Techgiganterne har givet os et nyt fundament, som de traditionelle industrier kan hvile på. Og med coronakrisen i rygsækken ved vi, at det er kritisk at kunne være i lommen på vores kunder, når den fysiske verden bremser op.

Det er en indsigt, vi skal bruge, inden klimakrisen eller cyberkriser eller finanskriser eller nogle helt andre kriser rammer os. For der er i den grad behov for, at alverdens mange og stadig forældede værdikæder og forretningsmodeller genopfindes, hvis vi skal stå stærkere til næste krise.

De rigtige kompetencer i bestyrelserne bliver nødvendige for at kunne tænke i nye baner, både hvad angår risikostyring og forretningsmuligheder. Vi skal punktere ekkokammereffekten, hvor mennesker vælger dem, der ligner dem selv. For homogenitet i topledelsen og i bestyrelsen bør tænde advarselslamperne hos fremsynede aktionærer.

Et new normal, kræver et nyt mindset, hvor der er indsigt og mod til at stille nye spørgsmål, så vi er rustet til fremtidens kriser og radikale forandringer. Men vi kan ikke genstarte vores samfund uden dem, der skal sætte ambitionerne for vores erhvervsliv. Det er nu vi skal have de danske bestyrelser op i sjette gear, så vi kan være med i overhalingsbanen, når vi skal konkurrere globalt og sikre Danmarks fremtidige vækst.