Genmab køber grund i Hillerød

Handlen ventes at falde på plads snarest. Samtidig skal selskabets laboratorier i den hollandske by Utrecht udbygges til dobbelt

størrelse som følge af et voksende antal nye projekter, som vil blive genereret ved eksisterende partnere og en ventet

tilgang af nye samarbejdspartnere, oplyser selskabet.


Fabrikken i Hillerød ventes at blive på 10.000 kvm, hvortil

kommer kontorer.


Bygningen af en fabrik ventes at medføre 100-200 nye job, mens udvidelsen i Holland vil indebærer

op til 50 nye job, svarende til en fordobling.



Vigtig strategi

- Denne fabrik er en vigtig del af Genmabs strategi om at

skabe og bevare en bred pipeline og imødekommer et stort behov, da produktionskapaciteten i øjeblikket ikke er tilstrækkelig,

udtaler Lisa Drakeman, administrerende direktør for Genmab, i forbindelse med meddelelsen.


Genmab åbner senere onsdag

officielt sine nye laboratorier i Utrecht, men annoncerer altså allerede før åbningen at det er nødvendigt

at fordoble kapaciteten.


- Vi designede vores state-of-the-art laboratorier på en sådan måde, at de ville være

lette at udvide, hvis der skulle blive brug for det, udtaler Jan van de Winkel, CSO (Chief Scientific Officer) hos Genmab.