Geniale ideer systematiseres

Læs mere
Fold sammen
En lille danske IT-iværksættervirksomhed, IdeaPilot, hjælper virksomheder med at blive bedre til at skabe nye produkter, services og processer gennem en softwareløsning. En koncept som eksporteres til udlandet.

Selvom IdeaPilot kun har otte ansatte fordelt i København og Århus sælges koneptet både til Sverige og Canada - og der er planer om international ekspansion. Virksomheden hjælper primært store virksomheder med at få styr på nye produkter, services eller processer. Det kan f.eks. være en ny måde at kontakte kunder på. Faktisk underviser IdeaPilot virksomhederne i at blive bedre til at skabe nyt.

Ideapilot har selv udviklet konceptet Idea Management Solution. Systemet giver alle virksomhedens medarbejdere mulighed for at deltage i en styrket kreativ proces, som bringer hele det innovative potentiale frem i virksomheden. Systemet hjælper med at indfange ideerne og sikre, at de bliver behandlet - og tage stilling til om ideerne skal gøres til et projekt eller de skal smides ud.

- Er man en lille virksomhed, så går man som leder jo rundt og sætter tingene i gang. Men er man 500, 3.000, 10.000 eller 50.000 ansatte så skal der mere struktur på ideerne. Ellers bliver det for tungt og mange gode ideer bliver aldrig til noget, siger direktør Jesper Klit.

Systemet er solgt til bl.a. Jyske Bank og Danmarks Radio, men også til flere virksomheder i Canada, Aliant Telecom, Shad International og Innovatia er faldet for at få systematiseret ideerne.

Vokser via partnere

IdeaPilot er tre et halvt år gammel og i 2002 omsatte virksomhedenfor otte mio. kr. og overskuddet er på to mio. kr. Sidste år blev der investeret mere i udviklingen af virksomheden, så resultatet er ikke helt så prangende. Men stadig godt.

Virksomheden er nu inde i en fase, hvor der skal satses internationalt. Men det skal ske via partnerskaber.

- Skal jeg været helt ærlig, så ser vi store internationale muligheder i det her koncept. Men vi er en lille virksomhed, og vi er nærmest snublet ind i de store kunder i Canada. Nu er vi mere modne, men vil vokse via partnerskaber, siger Jesper Klit og fortsætter:

- Vi har ikke råd til at starte datterselskaber i fire lande. Og der er en klar fordel i at have lokale partnere, fordi de kender markedet, de rigtige virksomheder og de rigtige mennesker.