På kutteren Casilo arbejder Lasse og Per Andersen i et søn og far makkerskab. Far Per har været fisker i 45 år, mens Lasse kun har været det i et par år, fordi han også har skullet prøve nogle andre ting af. Ingen af dem har kæreste eller kone, men har tidligere haft. For det kan godt være svært at have en viv gående derhjemme: "Når man er så lang tid på hav, skal ens kone helst ik' ha' det røde, når man kommer hjem, " fortæller Per.De grønne kasser vejer 30 kg med rejer og is og skal nogle gange løftes manuelt. Det er mest Lasse, der får lov til det, fordi han er den yngste. Bag på Pers dragt er der skrevet "Jammer og beklag". "Det' et helvede at arbejd' sammen med far, " siger Lasse. "Ja, hvis han bare ku' hold' kæft en gang imellem, " svarer far Per. Så arbejder de videre, mens de smågriner. Direktør Gert Nielsen for rejefabrikken Launis viser rundt på fabrikken og i en rejekutter torsdag den 16. juli 2015.