G20 om krypto: »Fortsæt overvågningen«

Krypto-aktiver stod på dagsordenen, da verdens 20 største økonomier mødtes i Buenos Aires. Og mens nogle ønsker regulering, ser andre tændte advarselslamper blinke i det finanspolitiske maskinrum.

Foto: MARCOS BRINDICCI. »Vi er nødt til at finde løsninger og definere på et multilateralt- og G20-niveau en retfærdig og effektiv regulering,« lød meldingen fra Frankrigs finansminister Bruno Le Maire i forbindelse med krypto-aktiver til G20 i Buenos Aires. REUTERS/Marcos Brindicci
Læs mere
Fold sammen

Tirsdag var en potentielt stor dag for kryptovaluta. På andendagen af G20-topmødet i Argentina stod de største økonomiers finansministre og nationalbankdirektører til at skulle diskutere de omstridte krypto-aktiver, f.eks. valutaer som bitcoin eller ethereum. Flere medlemmer, blandt andre Tyskland og Frankrig, havde allerede varslet forslag om international regulering af virtuelle valuta som bitcoin.

Kulminationen på topmødets krypto-diskussion handlede i høj grad om at afvente udviklingen. De 20 medlemmer anerkender mulighederne i de virtuelle aktiver, men samtidig vejede hensyn til forbrugerbeskyttelse, beskatning, kriminalitet og hvidvask tungt i den modsatte vægtskål.

»Vi anmoder de internationale, standardsættende organer om at fortsætte deres overvågning af krypto-aktiver og deres risici i henhold til deres mandater og vurdere de multilaterale modsvar, som de kan behøve,« lød det efterfølgende i en pressemeddelelse.

Samtidig vil forsamlingen have en skriftlig rapport fra det finansielle overvågningsorgan Financial Stability Board (FSB) om krypto-aktiver inden forummets næste møde i juli.

Mark Carney i et brev til G30

»Krypto-aktiver udgør ikke en risiko for den globale finansielle stabilitet på nuværende tidspunkt.«


Hurtig udvikling, men ingen trussel

Udmeldingen falder efter et brev til G20-medlemmerne, hvor Mark Carney, der er formand for FSB, forklarede, at selvom krypto-markedet er »i hurtig udvikling« udgør det ingen trussel mod den finansielle stabilitet på nuværende tidspunkt.

»Selv ved det nylige højdepunkt (i december, red.) udgjorde den samlede globale markedsværdi mindre end 1 pct. af det globale BNP (bruttonationalprodukt, red.). Til sammenligning udgjorde den forventede værdi af kreditswaps 100 pct. af den globale BNP lige før den internationale finanskrise,« skrev Mark Carney og uddyber, at FSB vil fortsætte med at overvåge markedet.

Selvom G20 som forum vil afvente udviklingen, diskuteres der tilsyneladende stadig i krogene. Den argentinske nationalbankdirektør, Frederico Sturzenegger udtalte ifølge Reuters, at der ved topmødet havde været krav om at komme med specifikke henstillinger om eksempelvis dataindsamling inden topmødet i juli. Samtidig udtalte Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, at op mod tre fjerdedele af deltagerne var fortalere for politiske indgreb. Den 48-årige minister uddybede til det internationale nyhedsbureau:

»Vi er nødt til at finde løsninger og definere på et multilateralt- og G20-niveau en retfærdig og effektiv regulering.«

»Bankernes omdømme vil blive plettet«

Et klassisk argument mod statslig regulering af kryptovaluta er spørgsmålet om legitimitet. En offentlig regulering kan ses som en implicit blåstempling af de omstridte “valutaer”, der ellers har haft en noget blakket ry. Modstanderne findes på den nationale, såvel som internationale scene, hvor både organisationer og visse nationalbanker er skeptiske overfor kryptovaluta. Så sent som i forrige uge blev netop det standpunkt også luftet, da formanden for EU’s finanstilsyn Andrea Enria besøgte Copenhagen Business School.

»Vi anbefaler myndighederne, at de ikke skal tillade regulerede selskaber at købe, have eller sælge kryptovalutaer. Hvis eksempelvis en bank sælger kryptovaluta til en kunde, og noget går galt, så vil kunden betragte banken som værende ansvarlig, og bankernes omdømme vil blive plettet. De to sektorer skal være så adskilte som muligt, og det er ikke tilfældet i dag,« sagde Enria til Berlingske Business.