Fyringer en klar sejr for ansatte

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet kalder det en klar sejr, at de ansatte stemte nej til lønnedgang og efterfølgende har modtaget en fyreseddel.

Du kalder udviklingen på Tulip-slagteriet i Ringsted for en klar sejr for fagbevægelsen. Hvorfor det?

»Hvis succeskriteriet er, at man fastholder sit overenskomstsystem og ikke gennemhuller det med lokale aftaler om lønnedgang, er det en sejr for dem. Det er det, de er gået efter. De vil lukke hullet i diget - forstået på den måde, at hvis det var gået igennem, kunne man frygte, at arbejdsgiverne havde fået blod på tanden, og det havde bredt sig. Nu viser det sig, at man er indstillet på at konflikte for at fastholde sin overenskomst.«Præmien til de sejrende slagteriarbejdere ser ud til at være en fyreseddel og arbejdsløshed. Hvordan kan det være en sejr?

»Det har de sådan set været klar over hele tiden, og de har sådan set også hele tiden været klar over, at der ikke er nogen jobgaranti i den anden aftale, der løb et år. Efter det kunne virksomheden have valgt at lukke og løbe af sted med en gevinst på 15 procent.«Hvis det er sejr for fagbevægelsen, hvem er så taberen?

»Spørgsmålet er, om der er nogle tabere. Jeg kan ikke se, at arbejdsgiverne har nogen interesse i at signalere, at de der overenskomster, man laver, skal man i øvrigt ikke regne med, da vi forbeholder os ret til at gennemhulle dem midt i perioden.«Hvis du havde valget mellem at gå 15 procent ned i løn eller en fyreseddel. Hvad ville du så gøre?

»Jeg ville tænke mig om og kigge på, hvad perspektivet i det er. Hvis jeg alligevel ville ryge ud i løbet af et år, hvorfor skal jeg så aflevere 15 procent til virksomheden. Man kan sådan set sammenligne det med, at virksomheden får et løntilskud.«