Fynsk entrepenør overtager Skanska-afdeling

Entreprenør. Den hastigt voksende entreprenørvirksomhed Munck med hovedsæde i Nyborg har netop fordoblet sit antal ansatte til omkring 800 ved at overtage Skanska Forsyningsledninger - firmaet overtog for et par år siden asfaltfirmaet Tarco.

Det kører rigtig hurtigt for Munck Gruppen i Nyborg, der inden for to år har overtaget to store firmaer, nemlig Tarco og senest for en uge siden Skanskas afdeling for forsyningsledninger, som dermed under navnet Munck Forsyningsledninger er blevet landsdækkende med 13 afdelinger spredt over landet.

»Vi har været landsdækkende inden for asfaltudlægning, og det bliver vi også nu inden for forsyningslinier, siger direktør og stifter af firmaet,« 39-årige Hans Christian Munck. »Vi er godt tilfredse med resultatet, hvor vi især havde en forbedret indtjening på driften, og selv om vi nu har købt yderligere aktiviteter inden for forsyningsledninger, forventer vi ikke den store stigning i indtjeningen, selv om omsætningen ventes at stige til omkring en milliard kroner.«

Asfaltbranchen er en hård branche - selv om man ikke lige kan se det Muncks nydelige bundlinie, og kunderne er stat, regioner og kommuner. I de seneste år er der blevet lagt meget asfalt ud på de danske veje, fordi priserne har været i bund, og sikkert også fordi amter og kommuner op til kommunesammenlægningerne skulle have deres konti for veje. Men alligevel kan man åbenbart tjene gode penge i branchen.

-Vi har mange dygtige medarbejdere, der har været hos os i mange år, og det er selvfølgelig en af årsagerne til de gode resultater, siger Hans Christian Munck. - Vi har ikke planer om yderligere opkøb, nu skal vi lige have forsyningslednings-deling kørt samme, vi havde jo selv en afdeling i forvejen.