Fuldt blus på svensk økonomi

Den svenske økonomi overrasker positivt og væksten sidste år kom op på 2,1 pct. Der er fremgang på alle parametre.

Der er kommet fart på i den svenske økonomi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen

Der er svensker-bank til danskerne. Vi kan slå dem i fodbold, men ikke i økonomi. Den samlede svenske økonomi væksoede meere end ventet sidste år. Mere præcist kom væksten i 2014 op på 2,1 pct. Året før var den kun på 1.3 pct.

De svenske arbejdsnarkomaner har derved skabt en fremgang i deres økonomi, der er lidt mere end dobbelt så stor som her i landet.

Den danske afdeling af den svenske bank Handelsbanken bemærker, at der var ventet, at der er kommet mere fart på i den svenske økonomi, men tempoet er højere end de fleste havde regnet med.

Og der er tale om en fremgang på de fleste parametre. Både privatforbrug, investeringer og ikke mindst eksporten vokser.

»Tallene er nogenlunde på linje med vores holdning om at svensk økonomi får en god start på 2015, og vi forholder os mere positivt til udviklingen i 2015 end Sveriges Riksbank,« skriver  seniorøkonom i Handelsbanken, Rasmus Gudum-Sessingø i en kommentar til tallene.

»Det også selvom de seneste konjunkturbarometre viste sig lidt uventet svage fra året begyndelse med et mindre fald. Vi holder således fast i vores optimisme om, at der ikke bliver behov for yderligere lempelser fra Riksbanken i denne omgang,« hedder det videre.