Frygt for patenttroldenes indtog

Det kan blive mere attraktivt for patentspekulanter – de såkaldte patenttrolde – at kaste sig over det europæiske marked efter den europæiske patentreform. Patenttrolde hærger allerede domstole i USA.

Apple hævder at være det amerikanske selskab, der jages mest af patenttroldene, som i løbet af de seneste tre år har præsenteret elektronikgiganten for over 100 søgsmål. Men også de store slås om patenter indbyrdes. Forleden vandt Apple en sag mod Samsung vedrørende smartphone-patenter. Fold sammen
Læs mere
Foto: KIM HONG-JI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Patenter kan være milliarder værd – endda milliarder af dollar. Derfor udkæmpes der patentkrige i stor stil globalt, som eksempelvis den mange år lange kamp mellem Apple og Samsung om en række smartphone-patenter.

De enorme summer, der er på spil, betyder imidlertid også, at spekulanter i stigende grad specialiserer sig i at opkøbe patenter og lægge sager an mod andre selskaber, som muligvis kan krænke de opkøbte patenter. Disse patentspekulanter har fået øgenavnet »patenttrolde«.

Patenttroldene har hærget det amerikanske marked i mange år, og frygten er, at det kommende enhedspatent og patent­domstolen – som Danmark skal stemme om den 25. maj – kan åbne for patent­troldenes indtog i Europa.

Og det er ikke hvem som helst, der frygter patenttroldenes rejse over Atlanten. Ærkerivaler som netop Apple, Samsung, Google og Microsoft er således gået sammen om en opfordring til EU for at få regelsættet for domstolen strammet op.

»Vi er positive over for patentreformen, som, vi synes, er en god idé. Men vi har sammen med en række andre selskaber påpeget en række forbedringsforslag i et høringssvar til EU. Det bliver mere attraktivt at være patenttrold, når markedet bliver større. Det åbner potentielt for, at systemet kan mis­bruges af patenttrolde,« fortæller Anders Thomsen, direktør for politik og strategi i Microsoft Danmark.

Patenttrolde dyre for samfundet

I det nye system vil det kommende europæiske enhedspatent gælde i de op mod 25 deltagende EU-lande med det samme, mens europæiske patenter i det nuværende system skal gennem administrative processer land for land. Og nok så vigtigt får den nye patentdomstols afgørelser effekt med det samme i alle de deltagende lande. Det betyder også, at patenttroldenes sagsanlæg kan få større effekt.

»Vi ønsker mere præcise regler for, hvordan man kan få påbud, som patenttrolde kan spekulere i. Desuden er der lagt op til, at der kan køre to sager samtidig – én om gyldighed og én om krænkelse – det vil der også kunne spekuleres i, hvis reglerne ikke bliver mere præcise,« fortæller Anders Thomsen.

Frygten er, at spekulanterne kan forhindre salget af et produkt i længere tid, selv om der ikke er faldet dom, og på den måde tvinge de truede virksomheder til at indgå dyre forlig. I det fælles brev henviser Microsoft og 18 andre globale mastodonter til forskning, der viser, at alene de sager, som blev anlagt af patenttrolde i USA i 2011, samlet kan have kostet amerikanske virksomheder nærmest uvirkelige 29 milliarder dollar – det svarer til 155 milliarder kroner ved den aktuelle dollar­kurs.

Virksomhederne oplyser også, at patenttrolde i USA har udtalt sig positivt om mulighederne i det kommende europæiske system for at splitte sager om gyldighed og krænkelse op. Den amerikanske regering fastslog også i en rapport sidste sommer, at patenttroldenes mange sagsanlæg er yderst skadelige for innovation og økonomisk vækst.

Værre i USA end Europa

Professor, dr.jur. Thomas Riis fra Københavns Universitet ser øget risiko for patenttrolde i det nye europæiske patentsystem.

»I det nye system kan man få effekt i 25 lande samtidig, så patenttroldenes sagsanlæg kan komme til at slå hårdere, og derfor kan man formode, at man vil blive hyppigere udsat for chikane fra patenttrolde i Europa fremover,« vurderer professoren.

Selv om det bliver lettere at være patenttrold i Europa med det nye system, bliver det dog ikke ligeså slemt som i USA, forklarer han:

»Dels er processen grundigere i Europa, og det gør det sværere at opkøbe tvivlsomme patenter, dels skal man i Europa betale sagsomkostninger, hvis man taber, og det gør det også mindre attraktivt at lægge sag an end i USA.«

Novo frygter ikke troldene

Hos Danmarks mest patentaktive og mest værdifulde virksomhed, Novo Nordisk, maner patentchef Lars Kellberg til ro.

»Vi er ikke så bange for de såkaldte patenttrolde, som man kender fra USA, hvor vi også har skiftet bekendtskab med dem. Patenttroldene opkøber patenter alene for at lægge sager an og indgå forlig, så det er reelt en slags patentspekulation. Vi har ikke set det udbredt i Europa tidligere, og jeg tror ikke, at det nye system gør det meget mere attraktivt for patenttroldene at kaste sig over det europæiske marked,« siger han.

Grunden til usikkerheden om patenttroldenes muligheder i Europa er også, at det endelige procesreglement for patent­domstolen endnu ikke er færdigt. Det seneste udkast til procesreglementet skal gennem endnu en høring, hvorefter der vil ske justeringer. Et endeligt procesreglement vil derfor sandsynligvis ikke være klart før ved årsskiftet. Tidsplanen er endda blevet skubbet en hel del gange – og kan blive det igen.