Frygt for inflation øger pres på USAs lave rente

Renterne er på vej op nu. Men selv om de skulle svække amerikansk økonomi, er det ikke ødelæggende for fremgangen herhjemme, vurderer økonomer.

Frygt for inflation øger pres på USAs lave rente - 1
Læs mere
Fold sammen
USAs rente var i starten af 2001, altså for kun lidt over tre år siden, oppe på ikke mindre end 6,5 procent.

Så begyndte økonomien at tabe fart. IT-aktierne på Nasdaq raslede ned, og i efteråret 2001 kom terrorangrebet på World Trade Center og derefter SARS-sygdommen i Asien og krigen mod Irak, som lammede flytrafik, udskød investeringer og sendte det private forbrug til tælling.

Alt sammen reagerede den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hurtigt og effektivt på, nemlig ved at sætte sine korte renter ned i rask tempo til bare 1,0 pct. Det var det laveste i mands minde, faktisk siden 1958, altså i hele 46 år. Hastigheden, hvormed renten blev sænket, var også enestående.

Den historisk lave rente satte sammen med sænkede personskatter og større offentlige forbrug fuld drøn på USAs økonomi, der i særklasse er verdens største.

Den økonomiske vækst steg faktisk til over fire procent på årsbasis, hvilket er helt unikt både efter dansk og europæisk målestok.

Og denne høje vækst har nu fået frygten for tiltagende inflation til at dukke frem, og derfor går renten nu den modsatte vej - nemlig opad.

»Det er frygten for inflation, der trækker renten op. Det vil svække væksten i USA en smule og dermed også gøre eksempelvis europæisk eksport til USA mindre end ellers. Men dette her er i småtingsafdelingen og får ikke nogen stor eller ødelæggende betydning for dansk økonomi,« siger cheføkonom i Nordea Bank, Helge J. Pedersen.

ECBs pengepolitik
Den amerikanske centralbank fører ikke pengepolitik på samme måde som hverken Den Europæiske Centralbank (ECB) eller Danmarks Nationalbank.

ECB skal holde inflationen nede omkring 2,0 procent og væksten i pengemængden omkring 4,0 procent. Stiger disse to størrelser mere end dette, skal de i princippet sætte renten op uanset hvad, og uanset om ledigheden samtidig er tårnhøj, og væksten er i slæbegear.

Dansk pengepolitik
Herhjemme føres pengepolitikken af Danmarks Nationalbank med nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen i spidsen, og hun skal ene og alene holde den danske krone klistret op ad centralkursen over for euroen, der hedder 746,038 kroner for 100 euro. Det vil sige, at Danmarks Nationalbank skygger ECBs renteændringer og pengepolitik og gør stort set det samme som ECB - igen uanset og helt uafhængigt af hvordan det i øvrigt går med dansk økonomi.

Men i USA har Federal Reserve (FED) mere frie tøjler, idet de både skal tænke på inflation, økonomisk vækst og en høj beskæftigelse - på samme tid.

Så hvis væksten stiger til over et vist niveau, hvor der kan komme mangel på arbejdskraft og derefter pris- og lønpres, skal banken slå til og hæve renten.

FED har skønnet, at amerikansk økonomi for tiden har mulighed for at vokse med op mod 3,25 procent om året, og da økonomien i perioder er vokset en del mere end dette, har der længe været talt om rentestigninger. Men inflationen er til gengæld steget mindre end ventet, så derfor har det trukket ud med FEDs såkaldte »normalisering« af renteniveauet.

Dårlige jobtal
Men det ser så ud til at komme nu, også selv om der på det seneste er kommet nogle overraskende dårlige jobtal fra USA. Men det er næppe sandsynligt, at FED på grund af et enkelt økonomisk nøgletal i en enkelt måned fraviger sin politik og tidligere udmeldinger og undlader at sætte renten op også fremover. Så efter al sandsynlighed hedder USA-renten om et år ikke hedder 1,0 procent som før, men 3,0 eller måske 4,0 pct.

Godt eller skidt? Det kan diskuteres, men renten stiger, fordi det går bedre og for at holde økonomien på rette spor, så det er nok mere godt end skidt, hvad der sker nu. Samtidig holder ECB og Danmarks Nationalbank fortsat deres renter nede. De ventes først at stige engang i måske 2005. Så der er ikke grund til nogen alvorlig rentepanik herhjemme - endnu.