Fri mig for kvindekvoter

Forslaget om at true danske virksomheder til at besætte en bestemt del af deres ledelses- og bestyrelsesposter med kvinder savner enhver fornuft. Det er svært nok at rekruttere kvalificerede nøglepersoner uden sådanne malplacerede idéer.

Hvis ikke det var så grinagtigt, kunne man let få en voldsom hovedpine af at tænke på SAS Danmarks administrerende direktørs, Susanne Larsens, bombastiske udmelding om, at danske virksomheder skal tvinges til at lade bestemte dele af deres daglige ledelser og bestyrelser udgøre af kvinder. Har man hørt magen til usagligt vrøvl, der i den grad vil kunne komplicere snart sagt enhver rekruttering uden udsigt til nogen form for gevinst?

SAS-bossen kom på banen i forbindelse med, at Dansk Industri og ligestillingsministeren har udpeget hende og ni andre erhvervsledere som ambassadør for kvinder i ledelse.Der skal efter hendes mening nu kvoter på kvinder, som der i mange år har været kvoter på torsk og så meget andet. Vi lader billedet stå et øjeblik.

Susanne Larsen har lagt den geniale plan, at der fra Christiansborg skal rettes trusler mod virksomheden i stil med, at hvis de ikke af sig selv får erstattet flere habitter med nederdele i direktions- og bestyrelseslokalerne, så vil de blive tvunget til det gennem lovgivning.

Godt nok siger den højtflyvende Larsen, at hun ikke bryder sig om kvoter, men det afskriver vi uden videre som en fortalelse, for det er jo lige netop kvindekvoter, hendes forslag skal bane vejen for! Socialdemokraterne og SF bakker i øvrigt op om tosseriet.

Det vides ikke med sikkerhed, men mon ikke Susanne Larsen er blevet inspireret til sine kvoter under flyveture til Norge? Her har de gjort alvor af tågesnakken om kvindekvoter således, at børsnoterede norske selskaber ved lov er tvunget til at besætte mindst 40 procent af bestyrelsesposterne med kvinder. Når de det ikke inden 2009, vanker der bøder, og et selskab kan slet ikke blive noteret på børsen i Oslo uden at opfylde dette krav.

Det er uklart, hvorfor det er så vigtigt at få flere kvinder i ledelser og bestyrelser, at man kan forestille sig at lovgive om det. Krystalklart er det til gengæld, at køn ikke er eller bør være et kriterium, når professionelle virksomheder rekrutterer. På samme måde som race eller religion ikke er det.

Det drejer sig alene om at finde en profil, der har de faglige kompetencer, som virksomheden savner i netop den funktion, der rekrutteres til. Om vedkommende så er sort kvinde eller hvid mand er komplet underordnet.

Det er idioti at tro, at virksomheder vil sætte andre ting end netop de forretningsmæssige kompetencer højere, når de rekrutterer. Hvis de tvinges til det, vil det blive meget vanskeligere for dem at finde de rette personer. I mange tilfælde vil de så være nødsaget til at tage en kvinde, selv om en mandlig modkandidat faktisk er bedre kvalificeret for at opfylde deres kvindekvote.

Resultatet vil blive mindre kompetente ledelser og dermed mindre konkurrencedygtige virksomheder, og hvem har interesse i det? Ingen, slet ikke kvinderne, for hvem det vil være nedgørende at blive udvalgt på grund af deres køn. Det er ganske sikkert ikke tilfældet for Susanne Larsen, men hun bør tænke lidt længere, før hun forsøger at bane vej for flere topstillinger til veninderne.